Ny app kan advare om terror og orkaner

Ny app sender beredskabsmeddelelser direkte til din smartphone og beder dig om at sende dem videre.

Branden på Fredericia Havn den 4. februar ville have udløst en meddelelse i den nye app Mobilvarsling. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Nu kan du få beredskabsmeddelelser lige ned i lommen og blive din helt egen varslingssirene. På en måde.

En ny app fra Beredskabsstyrelsen kan advare borgerne direkte om terror, store ulykker og andre farer.

Og samtidig skal den få os allesammen til at sende advarslerne videre.

Appen hedder Mobilvarsling og er på gaden i dag. Den skal downloades til smartphonen, og så skal den glemmes. I hvertfald lige indtil den hyler.

Når den gør det, er der grund til at være opmærksom, forklarer kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf:

- Den kan advare om orkan, storm, andre voldsomme vejrfænomener, om større afbrydelser i vejtrafikken og om terror eller andre katastrofer, siger han til DR Nyheder.

Et supplement til eksisterende varslingssystemer

App'en skal være et hurtigere supplement til medierne og et mere præcist supplement til sirenerne. Og så skal den gøre os allesammen til en del af beredskabet, siger Thomas Dybro Lundorf:

- Vi vil gerne have, at så mange som muligt bliver en del af beredskabet ved at dele advarslerne. Det kan man gøre hurtigt og enkelt med en del-knap i app'en. På den måde håber vi, at advarslerne kan komme bredere og mere præcist ud.

Mobilvarsling kan hentes gratis til både iOS og Android-telefoner.

Beredskabsstyrelsen er i dag klar med en ny app, der kan advare borgere om store farer.

Opslået af DR Nyheder på 24. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube