Ny reform på plads: Det bliver sværere at komme i gymnasiet

Der er dog stor uenighed blandt aftalepartierne om, hvad der egentlig giver adgang til en gymnasial uddannelse.

I fremtiden skal man have over 5 i gennemsnit i årskarakter og mindst et gennemsnit på 3 i folkeskolens afgangsprøve for at komme direkte på gymnasiet. Foto: DR

En ny aftale om en reform af gymnasiet er netop landet.

I fremtiden skal man have over 5 i gennemsnit i årskarakter og mindst et gennemsnit på 3 i folkeskolens afgangsprøve for at komme direkte på gymnasiet.

Derudover er der en række muligheder, der kan give adgang - herunder samtaler og helhedsvurderinger.

- Vi strammer markant op på fagligheden på gymnasiet og udfordrer eleverne på deres studievalg. Jeg synes, at vi alle sammen har gjort vores bedste for at sikre et godt gymnasie fremover, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Med en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering vil partierne skærpe kravet til de unge, der ønsker en gymnasial uddannelse.

I dag bliver elever i 8. klasse bedømt både socialt og fagligt ud fra 12-trins-skalaen. Her skal man som minimum have karakteren 4 for at blive erklæret egnet til en ungdomsuddannelse.

Med den nye reform er det skærpet, så eleven fremover skal vurderes til karaktergennemsnittet 5 – i stedet for 4 som i dag.

For elever, der ønsker en HF uddannelse forbliver kravet om en uddannelsesparathedsvurdering på 4.

Adgangskrav til gymnasiet
  • Eleverne skal i den såkaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse opnå standpunkts-karakterer på 5 i gennemsnit.
  • Får eleven et gennemsnit ved afgangseksamen på 6 eller derover, er eleven sikker på at få adgang til gymnasiet.
  • Får eleven et snit på 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse, skal eleven opnå samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.
  • Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at få en gymnasieuddannelse.
  • Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, får krav på at komme på gymnasiet, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
  • Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, bliver eleven mødt med en tvungen vejledningssamtale.

Kilde: Ritzau / Undervisningsministeriet

Stor uenighed om adgangskrav

Der er dog stor uenighed blandt aftalepartierne om, hvad der egentlig giver adgang til en gymnasial uddannelse.

- Samlet set er det jo et krav på 5, så det er vi rigtig glade for, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marie Krarup.

Den udlægning er Socialdemokraternes uddannelsesordfører Anette Lind dog langt fra enig i:

- Det er jo helt forkert, det hun (Marie Krarup, red.) siger, for det handler om, at hvis man har fået sin uddannelsesparathedsvurdering, så går man direkte på gymnasiet, hvis man har mellem 02 og 03, så skal man til samtale, men ved samtalen har man krav på at gå på gymnasiet, hvis man vil.

Heller ikke SF's undervisningsordfører Jakob Mark deler Marie Krarups udlægning af adgangskravet:

- Med den her aftale sikrer vi, at du med en uddannelsesparathedsvurdering stadig kan komme på gymnasiet med 02, og det er en sejr for SF.


- Noget af det, vi har kæmpet for, er, at man får styrket vejledningen. Men hvis man efter den vejledende samtale som elev siger, at man stadig vil i gymnasiet, så er det ens ret som elev. Så vi har de facto sikret adgangskrav på 02 og det har vi kæmpet for i årevis, siger Jakob Mark, der med det samme bliver afbrudt af Marie Krarup:

- Det er bare en forkert udlægning, men det er jo godt, at vi har skrevet under på den samme aftale, så vi er enige. Og så kan Jakob Mark jo kalde det, hvad han vil. Man skal altså have 05 i sine almindelige årskarakterer til foråret for at kunne komme på gymnasiet, så jeg vil sige, at det med at man kan komme ind med 02, det er ikke rigtigt, siger Marie Kraup.

Færre studieretninger

Partierne er dog enige om, at aftalen blandt andet også betyder, at antallet af studieretninger på gymnasierne vil blive langt færre.

Samtidig gør man matematik på B-niveau obligatorisk.

I aftalen ligger også, at HF også fremadrettet skal kunne give direkte adgang til universitetet, hvis man tager en såkaldt akademisk fagpakke på det andet HF-år.

Det er bare en forkert udlægning, men det er jo godt, at vi har skrevet under på den samme aftale, så vi er enige

Marie krarup (DF)

Det var ikke en del af regeringens udspil, som den lancerede tilbage i april.

Samtidig vil det på HF-uddannelsen være muligt at begynde allerede efter 9. klasse. Hidtil har det kun været elever med en 10. klasseeksamen, der har kunne begynde på HF.

Partierne har de seneste par måneder forhandlet i Undervisningsministeriet. Her har det især været spørgsmålet om karakterkrav, der har fået forhandlingerne til at trække ud. Regeringen spillede ud med et karakterkrav på 4 i fagene dansk og matematik.

Imens har Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsket et endnu højere karakterkrav.

Partierne i rød blok har siden før fra forhandlingernes start stået stejlt på et karakterkrav på 02 for at komme ind på gymnasiet, ligesom det i dag kræves for at komme ind på en erhvervsuddannelse.