Nytårsbrand nær Videbæk efterforskes nu som drabssag

En brand nær Videbæk nytårsnat efterforskes nu som en drabssag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Et lig i ruinerne formodes at være husets 54-årige beboer.

Politi ved det udbrændte hus i Vium ved Videbæk. (Foto: Jorgen Kirk © Scanpix)

En brand nær Videbæk nytårsnat efterforskes nu som en drabssag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi kan ikke udelukke den mulighed, at der er sket et drab, siger politikommissær Jørgen Lauritsen.

Liget i ruinerne formodes at være husets 54-årige beboer.

Men først mandag eller tirsdag forventer politiet at kunne slå ligets identitet endeligt fast.

De tekniske undersøgelser af huset blev afsluttet i går, men politiet kan endnu ikke fastslå årsagen til branden. Nu venter politiet på resultaterne af de prøver, der er lavet på adressen.

Netop usikkerheden om dødsårsagen er grunden til, at branden nu efterforskes som en drabssag.

Politiet opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de ved, hvem der kom og gik på adressen nytårsaften, eller hvis de kan være med til at tegne et billede af den kvindelige beboer.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube