Opråb fra Rigshospitalet: Vi kan ikke spare mere

Politikerne må indse, at der ikke er råd til alle behandlinger, lyder det fra samtlige afdelinger på Rigshospitalet.

Manglende tid til patienterne, øget risiko for fejl, apati blandt de ansatte og længere ventetider får klinikledelserne på landets største hospital til at råbe vagt i gevær. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Forventningerne til de danske hospitaler svarer ikke til de penge, som hospitalerne får til at behandle patienterne.

Det er budskabet i en udtalelse fra klinikledelserne på Rigshospitalet i København, som med én stemme opfordrer politikerne til at komme med en løsning på manglende tid til patienterne, længere ventelister og presset arbejdsmiljø.

Klinikchef og professor på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet Henrik Sillesen er en af de cirka 100 klinikchefer og oversygeplejersker på hospitalet, der har underskrevet udtalelsen.

Ligesom sine kolleger mener han, at der efter flere års spareøvelser nu må skæres andre steder i sundhedsvæsenet, herunder på behandlinger og ny medicin.

- Der er simpelthen ikke råd til alt, og det nytter ikke at foregøgle, at vi har råd til alt, siger han.

Klinikledelserne ser disse faresignaler:

  • For lidt tid til patienterne til at stille den rigtige diagnose, forklare om sygdom, bivirkninger samt pleje- og behandlingsforløb.
  • Forringet mulighed for at udvise empati og opfylde patienternes behov for information og kontakt.
  • Øget risiko for fejl.
  • Længere ventetider.
  • Mindre tid til uddannelse, udvikling og forskning.
  • Et presset arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved en stigende apati og opgivende stemning.

Henrik Sillesen mener, at der blandt politikere og i befolkningen hersker den misforståelse, at et nej til visse typer af ny medicin eller behandling betyder, at nogle patienter ikke vil få den nødvendige, livsreddende behandling.

- Når man for eksempel indfører ny, dyr medicin, så erstatter den noget andet medicin, selv om den nye medicin måske kun er marginalt bedre og måske ti gange dyrere. Man kan overveje, om det i alle tilfælde er det værd, siger han.

Udtalelsen indeholder bevidst ikke konkrete eksempler på medicin eller behandlinger, der ifølge klinikcheferne kan udelades, eller områder, som er særligt hårdt ramt.

Ifølge Henrik Sillesen skyldes det, at de gerne vil undgå en snuptagsløsning, hvor man fra politisk hold opprioriterer ét område på bekostning af andre.

Henrik Sillesen mener, at sundhedsvæsenet i dag lider under at være organiseret på den måde, at sundhedsministeriet sidder på pengekassen, mens det er regionerne, der driver sygehusene.

- Modellen fungerede fint, da der var nogenlunde nok penge i systemet. Men der opstår et problem i takt med, at antallet af ydelser, forventninger og krav er steget, uden at der følger finansiering med, siger han.

Forslag til forbedringer:

  • Politiske prioriteringer af hvilke patientbehandlinger der skal udføres.
  • Strukturerede besparelser som lukning af sygehuse, sammenlægning af afdelinger og funktioner i regionen eller på landsplan.
  • Færre administrative krav og mindre bureaukratisering.
  • Reel tilførsel af midler, der ikke skal findes i egen organisation.

Regionsformand forstår frustrationen

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) melder sig klar til at afvise ny medicin og nye typer behandlinger, og hun påpeger, at regionerne af samme grund er blevet enige om at nedsætte et råd, der netop skal tage stilling til den slags.

- Det, der skal siges nej til, er, når der kommer ny, dyr medicin på markedet, som ikke har nævneværdig effekt for patienterne, eller som måske kun har en effekt for en meget lille gruppe patienter, siger hun.

Vi har behandlinger i dag, vi skal give inden for 30 dage, til trods for at de måske ikke er livsnødvendige.

Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand

Hun kan godt forstå frustrationen på Rigshospitalet.

Samtidig påpeger hun, at regionen er stramt bundet af den økonomiaftale, som er indgået med regeringen, og at regionerne i 15 år har været underlagt et krav om at øge produktiviteten - for eksempel antallet af operationer og kontroller – med to procent hvert år.

- Økonomiaftalen indebærer, at man på hospitalerne fortsat skal løbe to procent hurtigere uden at få tilført flere midler, siger hun.

Når effektiviseringer ovenikøbet falder sammen med indførelsen af det nye it-system Sundhedsplatformen, så er der ifølge regionsformanden ikke noget at sige til, at frustrationsniveauet er skyhøjt.

- Skadeligt med ufinansierede løfter fra Christiansborg

Sophie Hæstorp Andersen medgiver, at der skal være et bedre samarbejde mellem regionerne og Christiansborg.

Sidstnævnte kunne ifølge regionsformanden med fordel sætte sig bedre ind i de reelle forhold i det danske sundhedsvæsen.

Hun betegner det som "skadeligt," når Folketinget giver ufinansierede løfter og opstiller forventninger, som regionerne - og dermed hospitalerne - ikke får ressourcer til at indfri.

Konkret peger hun på behandlingsgarantien:

- Vi har behandlinger i dag, vi skal give inden for 30 dage, til trods for at de måske ikke er livsnødvendige. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man skal bruge så mange ressourcer på det.

Samtidig fastholder hun, at driften af sygehusene skal ligge hos regionerne.

- Vi skal have et politisk og demokratisk led, hvor man som borger kan komme og råbe vagt i gevær eller komme med forslag til forbedringer af sundhedsvæsenet. En statslig styrelse eller en privat bestyrelse skal ikke styre det danske sundhedsvæsen, siger hun.

Besparelser i Region Hovedstaden

  • Region Hovedstaden får i år 34,9 milliarder kroner af staten.
  • Regionen har udgifter for 35,3 milliarder kroner på sundhedsområdet.
  • Der skal spares 400 millioner kroner.
  • Kravet om en produktivitetsstigning på to procent årligt videreføres i budgettet for 2018.
  • Senest i foråret 2018 skal der ligge konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal styres.

    Kilde: Danske Regioner