Organisation: Udsatte efterladt i juridisk tomrum om tvangsbortadoption

Højesteret har nu to gange afvist at vurdere sager om tvangsbortadoptioner - næste skridt kan blive Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kort før jul afslog Procesbevillingsnævnet for anden gang at lade en sag om tvangsbortadoption komme for Højesteret.

Det er med til at efterlade handicappede forældre i en usikker retstilstand, mener Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

- Det er problematisk, fordi det er så vigtigt, at kriterierne for, hvornår man må tvangsbortadoptere ligger helt fast, så der ikke sker for mange. I dag er det simpelthen uklart, forklarer hun.

Problemet er en lovændring fra 2015, der gjorde, at kommunerne ikke længere skulle bevise, at forældrene varigt ikke kunne tage vare på deres børn. Nu er det nok blot at sandsynliggøre det.

Ifølge Maria Ventegodt Liisberg fremgår det ikke klart, hvilke kriterier der skal til, før at en tvangsbortadoption kan komme på tale.

Det kunne Højesteret have afgjort ved at tage sagen op, og afgive en principiel dom, men det er altså blevet afvist to gange nu.

Institut for Menneskerettigheder: Der er brug for at gøre reglerne klare

Næste skridt kan derfor være at rejse sagen ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, håber Maria Ventegodt Liisberg.

- Det, ved vi godt, er en meget stor byrde at pålægge en enkelt familie, forklarer hun.

- Men der er brug for at gøre reglerne klare. Og én af de måder kunne være, at sagen blev bragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Du kan se dokumentaren om tvangsbortadoption 'Aldrig mere mor' onsdag klokken 20.30 på DR1 og efterfølgende på DR TV.

FAKTA: Tvangsbortadoption

  • Før 2009 var det kun muligt at tvangsbortadoptere børn fra deres biologiske familier i helt særlige tilfælde.
  • Det blev ændret i 2009, da Folketinget vedtog en ny lov om tvangsbortadoption.
  • Ændringen betød, at barnet kunne bortadopteres, hvis forældrene var varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og det skønnedes at være til barnets bedste.
  • For børn under ét år gjaldt dog, at barnet ikke kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke, hvis forældrene i fremtiden kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.
  • Det blev også muligt, at tvangsadoptere børn, hvis de har været tvangsanbragt i mindst tre år.
  • I 2015 blev reglerne ændret på ny. Hvor kommunen tidligere skulle kunne godtgøre, altså bevise, at forældrene aldrig ville kunne komme til at tage sig af barnet, er det nu nok blot at kunne sandsynliggøre det.
  • Derudover blev aldersbegrænsningen for de helt små børn også fjernet.
  • Hvis det er plejeforældrene til det anbragte barn, som ønsker at adoptere barnet, er betingelsen for tvangsadoption blot, at det skal være skadeligt for barnet, hvis tilknytningen til plejebarnet brydes og det samlet skønnes at være til barnets bedste.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube