Tema Terrorsagen

Otte danske terrorsager som du bør kende

En række sager om terror er allerede blevet ført i danske retssale. Her er de største.

Blomster foran Krudttønden på Østerbro i København, hvor filmmanden Finn Nørgaard blev dræbt den 14. februar 2015. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Når terrorretssagen mod fire unge mænd i dag begynder i Københavns Byret, er det langt fra første gang, at terrortiltalte sætter sig på anklagebænken i en dansk retssal.

De fire unge mænd er tiltalt for at have hjulpet den 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein med at begå terrorangrebene mod Synagogen i København sidste år.

Siden Al Qaeda i 2001 angreb USA, har Danmark sammen med andre lande haft stort fokus på at bekæmpe og opspore terrorisme.

Terrorsagen

Over et år efter angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København kører retssagen nu mod fire mænd i Københavns Byret. De er tiltalt for at have hjulpet Omar el-Hussein, efter han havde angrebet Krudttønden. Følg retssagen her.

Gå til tema

Det har både ført til stramninger af terrorlovgivningen, men også flere terror-domme.

Dr.dk giver dig her et overblik over nogle af de største danske retssager, hvor de tiltalte er blevet dømt efter den såkaldte terrorparagraf.

1. Boghandleren fra Brønshøj (2005)

Said Mansour også kendt som 'Boghandleren fra Brønshøj'. (© (c) DR)

Danskmarokkaneren Sam Mansour er den første i Danmark, der bliver sigtet efter terrorparagraffens 114e, som kan give op til seks års fængsel.

I 2005 bliver han anholdt, varetægtsfængslet og senere tiltalt for at opfordre til terror gennem dvd'er og cd'er fra sit forlag, Al-Nur Islamic Information. Her er der blandt andet jihad-sange og halshugningsvideoer.

På det tidspunkt går han under navnet Said Mansour, og af medierne bliver han kaldt boghandleren fra Brønshøj.

Sam Mansour flytter til Danmark i 1983 for at blive familiesammenført med sin søster og bliver senere gift med en dansk kvinde, der konverterer til islam.

I 2007 bliver han idømt tre år og seks måneders fængsel for at have opildnet til terrorhandlinger med blandt det materiale, som han har udgivet på sit forlag.

I maj 2014 bliver han igen sigtet for at overtræde terrorbestemmelsen. Og i december samme år bliver han idømt fire års fængsel.

Landsretten skærper dog den dom et halvt år senere, hvor Sam Mansour - som den første nogensinde - får frataget sit danske statsborgerskab.

2. Glostrup-sagen (2005)

Glostrup-sagen var den første, hvor den strenge terrorparagraf blev taget i anvendelse. (Foto: MARIE HALD © Scanpix)

Fire unge mænd bliver i 2005 anholdt af PET og sigtet for at have arbejdet sammen med en dansktyrker og en svenskbosnier, der senere i Sarajevo blev dømt for terrorplaner i Bosnien.

Men kun en af de fire mænd, der bliver anholdt af PET bliver senere dømt, mens de tre andre går fri. Det er en 17-årig, der bliver dømt, og han får i februar 2007 syv års fængsel.

Det er første gang i en dansk retssag, at den strengeste terrorparagraf, hvor strafferammen er op til livstid, bliver taget i brug.

3. Vollsmose-sagen (2006)

Politi foretog ekstra sikkerhedscheck foran Odense Domhus fredag den 8. september. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Tre mænd på henholdsvis 22, 34 og 36 år bliver i september 2006 anholdt i det belastede boligområde Vollsmose i Odense.

I november 2007 finder byretten dem skyldige i at have planlagt terror i et sted i Danmark.

De bliver dømt for at have anskaffet sig kemikalier og laboratorieudstyr og fremstillet sprængstoffet TATP til brug for en eller flere bomber. Dommen lyder på mellem fire og 11 års fængsel til dem hver.

Inden anholdelserne bliver gruppen afsløret, da en dansk mand har hørt de involverede snakke om voldshandlinger i Odense og derefter går til Politiets Efterretningstjeneste. Han bliver civil agent og rapporterer i flere måneder flittigt til PET om mændene, som samtidig bliver aflyttet.

3. Glasvej-sagen (2007)

En af de dømte i Glasvejs-sagen køres væk fra Retten i Glostrup (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I Storkøbenhavn anholder politiet i 2007 otte mænd, der bliver sigtet for at planlægge terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, kalder de mistænkte for unge militante islamister med internationale forbindelser til ledende medlemmer af al-Qaeda.

Men seks af de otte mænd bliver løsladt. De to andre bliver i 2008 i Retten på Frederiksberg kendt skyldige i at have forberedt bombeterror og idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel.

De dømte havde fremstillet sprængstoffet TATP, og en af dem havde været i træningslejr i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.

Året efter skærper landsretten den enes dom til otte års fængsel i stedet for syv år.

4. Økse-attentat mod Kurt Westergaard (2010)

Kurt Westergaard, tegner, blev udsat for terrorattentat i sit hjem i 2010. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

På årets første dag i 2010 trænger en 29-årig mand ind i muhammedtegneren Kurt Westergaards hus i Viby ved Aarhus. Manden er bevæbnet med en økse og en kniv.

Året efter bliver han i retten i Aarhus kendt skyldig i forsøg på terror og drabsforsøg.

Byretten fastsætter straffen til ni års fængsel til manden, som også udvises af Danmark for bestandigt.

Landsretten hæver straffen til 10 års fængsel i 2011. Det stadfæstes af Højesteret i 2012.

5. Den et-benede bombemand (2010)

Et foto udleveret af politiet af bombemanden. (Foto: DANISH POLICE HANDOUT © Scanpix)

I september 2010 sprænger en 24-årig tjetjener, Lors Doukajev, ved et uheld sin egen hjemmelavede bombe på et toilet på Hotel Jørgensen i København

Manden bliver såret og senere anholdt i Ørstedsparken. Bomben menes tiltænkt Morgenavisen Jyllands-Posten. Lors Doukajev får 12 års fængsel i 2011.

Han afsoner sin straf i Belgien, hvor han boede, inden han kom til Danmark og søgte asyl.

Lors Doukajev mistede som barn sit ene ben og er derfor efter bombespræningen af medierne blevet kaldt den et-benede bombemand.

6. Sagen mod ROJ-tv (2010)

En demonstrant med et portræt af den fængslede kurder-leder Abdullah Öcalan demonstrerer tirsdag den 19. oktober 2015 på Rådhuspladsen i København mod politiets beslaglæggelse af penge hos ROJ-TV. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I august 2010 rejser Rigsadvokaten tiltale mod den kurdiske tv-station ROJ TV for terrorvirksomhed. Det sker blandt andet på baggrund af en fem år gammel anmeldelse fra den tyrkiske ambassade i København. Ambassaden mente allerede i 2005, at tv-stationen fik støtte fra PKK, der optræder på EU's terrorliste, og dermed agerer talerør bevægelsen.

I januar 2012 dømmer Københavns Byret ROJ TV og Mesopotamia Broadcast for at fremme en terrororganisation, og de to selskaber idømmes bøder på hver 2,6 millioner kroner.

Dommen ankes til Østre Landsret, som skærper straffen til de to selskaber til bøder på hver fem millioner kroner.

Procesbevillingsnævnet beslutter, at selskaberne bag den kurdiske tv-station ROJ TV ikke kan få dommen for terrorstøtte prøvet ved Højesteret. Derimod skal landets øverste domstol tage stilling til inddragelsen af sendetilladelsen.

Højesteret afgør i februar 2014, at tv-stationen fortsat ikke må sende.

Du kan få et overblik over den næsten 10 år lange sag her.

7. Terrorforsøg mod Jyllands-Posten (2010)

TV AVISEN kl. 21 fra dagen, hvor politi og efterretningsfolk forpurrede et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

I december 2010 bliver fire mænd anholdt og sigtet for terror-planer mod Jyllands-Postens lokaler på Rådhuspladsen i København. Tre af de anholdte er kort tid inden anholdelsen ankommet fra Sverige. De er bevæbnede med maskinpistol og pistoler.

I januar 2013 bliver de fire mænd på 31, 32, 39 og 46 år kendt skyldige i byretten. De får alle 12 års fængsel.

PET mener, de havde til hensigt at dræbe så mange som muligt i bladhuset på Rådhuspladsen.

Ved en domstol i Chicago bliver terroristen David Headley, der også stod bag angrebene mod millionbyen Mumbai, dømt 35 års fængsel for også at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

Han får 35 års fængsel. Den dom falder også i januar 2013.

8. Terrorstøtte til Al Shabaab (2012)

Al-Shabab er en islamistisk oprørsbevægelse i Somalia. (Foto: Str © Scanpix)

I maj 2012 bliver to dansk-somaliske brødre fra Aarhus anholdt og sigtet for at have finansieret terrororganisationen Al Shabaab og modtaget terrortræning.

Ideologisk lægger al-Shabaab sig tæt op ad al-Qaeda og har som målsætning at indføre en streng form for sharia. Den militante islamistiske bevægelse kontrollerer det meste af Somalia.

De to brødre bliver som de første i Danmark nogensinde dømt for terrortræning, fordi den ene bror har været i træningslejr i Somalia. De bliver frikendt for terrorfinansiering, men får begge tre år og seks måneders fængsel.

I juli 2014 nedsætter landsretten dommen til to års fængsel til hver.

Fakta om terrorparagraffen

  • Terrorparagraffen (paragraf 114 i straffeloven) blev indført i sin nuværende form i 2002 oven på terrorangrebet i USA i 2001.
  • I de ovenstående otte sager har domstolene dømt ud fra paragraf 114.
  • Den fastslår, at handlinger som blandt andet manddrab, drabsforsøg, vold, frihedsberøvelse og brandstiftelse kan regnes som terror, hvis det blandt andet er hensigten at skræmme befolkningen i alvorlig grad.
  • Hvis en tiltalt findes skyldes, risikerer han/hun en fængselsdom på op til livstid.
  • Ifølge paragraf 114b kan en person straffes, hvis han/hun findes skyldig i direkte eller indirekte at yde økonomisk støtte til terror.
  • Ifølge paragraf 114d kan en person straffes med fængsel i op til 10 år, hvis han/hun træner eller oplærer en person i at begå terror.

    Kilde: Straffeloven

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube