Tema Kontanthjælpsloftet

Reglerne for den danske kontanthjælp er nærmest i konstant udvikling - og i Danmark er vi flittigere til at lave ændringer, end de er i vores nabolande.

Hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, er man berettiget til kontanthjælp, og hvis man er under 30 år og uden uddannelse, er man berettiget til uddannelseshjælp.

Dog udbetales der ikke kontanthjælp, hvis man har en formue, eller hvis ens ægtefælle kan forsørge en.

Sådan lyder det på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der er tilknyttet Rockwool Fondens Forskningsenhed, har undersøgt, hvordan kontanthjælpen har udviklet sig fra 1987 til 2012.

Der kunne de blandt andet se, at det beløb, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere, har mistet værdi i forhold til det, man i gennemsnit tjener på arbejdsmarkedet de sidste 25 år.

Men selvom kontanthjælpen er faldet, har danske kontanthjælpsmodtagere stadig flere penge mellem hænderne, sammenlignet med vores nabolande.

Svært at komme fra kontanthjælp til arbejde

Undersøgelsen viser også, at der er kommet færre kontanthjælpsmodtagere til, men at flere hænger fast i kontanthjælpen, selvom kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig løsning, til vedkommende kan forsørge sig selv.

Hvor det før var hver tredje, er det nu hver anden, der er langtidsmodtagere af kontanthjælpen og har svært ved at bevæge sig fra kontanthjælpen til et arbejde.

Ifølge undersøgelsen var særligt én gruppe repræsenteret i langtidsmodtagerne af kontanthjælp:

- Der var blevet en større koncentration af folk, der havde en kort uddannelse bag sig, fortæller seniorforskeren.

Hvorfor kan undersøgelsen ikke fortælle.

Dog kan selve samfundsudviklingen udgøre en del af forklaringen, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen:

- En formodning kan være, at samfundsudviklingen går i retning af færre ufaglærte jobs, og flere vidensbaserede jobs, og det gør det svært for kortuddannede at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Reglerne ændres konstant

En af de ting, der slog seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, da de lavede undersøgelsen, var, at reglerne for kontanthjælp og de andre ydelser konstant ændrer sig.

- Man har et regelsæt i 1994 og 2012, der stort set ligner hinanden, men derimellem bliver der lavet en masse regelændringer og stramninger på forskellige måder, som så ophæves i 2012, for nu igen at lave nye regelændringer, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen.

De afsluttede undersøgelsen med igen at sammenligne det danske kontanthjælpssystem, og hvad der så var sket af nyt på området for vores nabolande.

Men ingen af nabolandene havde lavet de store ændringer:

- I Danmark var der som sædvanlig sket en række ændringer, mens der i nogle af de andre lande slet ikke var sket noget. Det er nok lidt særegent dansk, at vi laver om på reglerne hele tiden.

Timeregler rammer hårdest

Flere gange i årenes løb er der blevet indført regler for, hvor meget man skal skal arbejde for at få udbetalt sin kontanthjælp.

Seneste eksempel er 225-timersreglen, som trådte i kraft 1. oktober 2016, men det er langt fra den første time-regel. Allerede i 2006 indførte man 300-timers-reglen, som har dannet grobund for andre timeregler - blandt andet den, der blev indført sidste år.

Timereglerne laves typisk sådan, at et ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp og er vurderet arbejdsdygtige, hver især skal kunne bevise, at de har arbejdet et vist antal timer inden for en given periode for fortsat at få udbetalt sin kontanthjælp.

Hvis ikke parret kan det, mister den ene ægtefælle sin kontanthjælp, og det rammer ifølge seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen hårdt:

- I det øjeblik, man tager kontanthjælpen fra den ene, er det en meget betydelig reduktion, og det er voldsomt for folks økonomi.

Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Frederik Thuesen peger på, at en tidligere SFI-undersøgelser har tydet på, at 300-timers-reglen fra 2006 rent faktisk fik en mindre del af kontanthjælpsmodtagerne i arbejde, men også havde andre konsekvenser:

- Reglen fik også flere til at forsvinde helt ud af beskæftigelsessystemet, hvor man faktisk ikke helt ved, hvad de så lever af, siger Frederik Thuesen.

De forskellige ydelser

Kontanthjælp: Udbetales til personer over 30 år eller personer under 30 år, der har en uddannelse.


Uddannelseshjælp: Udbetales til personer under 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Satsen er sat med udgangspunkt i SU.


Integrationsydelse: Gælder for personer, der kommer til Danmark, og som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Følger satserne for uddannelseshjælp.


Arbejdsmarkedsydelse: En midlertidig ydelse til ledige, der opbruger retten til dagpenge eller uddannelsesydelse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Lave ydelser kan få folk i arbejde

En af de ting, der kan få folk i arbejde, er lavere ydelser, fortæller seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen.

Starthjælpen var op til 40 procent lavere end den fulde kontanthjælp og var en ydelse, der vedrørte personer, der kom til Danmark efter 2002.

Her har Marie Louise Schultz-Nielsen og hendes kolleger sammenlignet flygtninge, der fik starthjælp, og dem, der ikke gjorde.

- Vi kunne se, at 42 procent af dem, der ellers ville modtage starthjælp, kom i arbejde, hvor det kun var 30 procent af dem, der kunne modtage den høje ydelse, som endte i arbejde, fortæller forskeren og uddyber:

- Men der har man så det klassiske velfærdsdilemma, for så er der selvfølgelig 42 procent, der er i arbejde, men omvendt også 58 procent, der skal leve for et lavere beløb om måneden.

I september 2015 indførte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) integrationsydelsen, der minder om starthjælpen. Integrationsydelsen er en markant lavere ydelse end kontanthjælpen og gives til både indvandrere og øvrige personer i Danmark, der har opholdt sig i mindre end syv ud af de seneste otte år.

Hvis man eksempelvis er enlig uden børn får 6.106 kroner om måneden før skat på integrationsydelsen, hvor man på fuld kontanthjælp - hvis man er over 30 år - månedligt får 11.143 kroner før skat.

Sanktioner virker bedst på de, der kan arbejde

Ifølge seniorforsker hos SFI Frederik Thuesen, som har forsket i beskæftigelse og arbejdsudbud, peger international forskning på, at økonomiske sanktioner kan give folk øgede incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Men det virker langt fra på alle, fortæller Frederik Thuesen:

- Det virker bedst i forhold til de personer, der kan flytte sig. De personer, der har for komplekse, store problemer såsom psykiske eller helbredsmæssige problemer reagerer i meget begrænset omfang på sanktioner.

Sanktioner kan for eksempel være 225-timers-reglen, eller hvis de ikke møder op til samtaler i jobcenteret, så bliver kontanthjælpsmodtagerne trukket i ydelsen, til de igen møder op.

Kontanthjælpens udvikling

1976: Bistandsloven vedtages

  • Bistandsloven vedtages 1976 og erstatter en række love. Det indføres, at kommunen skal tage vare på den lediges problemer uanset årsagen til den sociale nød. Der blev også indført et skønhedsprincip, der gik på, at støtten skulle ydes ud fra en samlet vurdering af klientens situation.

1994: Kontanthjælpen reformeres

  • Man gjorde i 1994 kontanthjælpen skattepligtig. I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen, der trådte i kraft 1. januar 1994 blev der indført en række foranstaltninger, der skulle aktivere ledige - såsom jobtræning eller uddannelse, som den ledige havde pligt og ret til at modtage.

1996: Større krav stilles til de unge

  • Aldersgrænsen for hvornår man modtager de lavere satser for unge hæves (fra 22 til 24 år), og der stilles langt større krav til unge under 25 år – også dem med sociale problemer. Hvis ikke de unge kan tage et arbejde, skal de have et tilbud, som de unge kan klare, fortalte TV Avisen tilbage i 1996.

1998: Bistandsloven erstattes af nye love

  • Bistandsloven erstattes af Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service. Loven betød, at kommunen blev pålagt at aktivere alle på kontanthjælp under 30 år. Det gælder igen også de kontanthjælpsmodtagere, der har tungere problemer såsom et misbrug.

2004: Kontanthjælpsloft indføres

  • Det første reelle kontanthjælpsloft indføres – rammer alle, men er mest snærende for ægtepar og samlevende. Sætter loft over de samlede betalinger af kontanthjælp, boligtillæg og boligsikring.

2012: De lave ydelser ophæves

  • De lave ydelser ophæves – introduktionsydelse/starthjælp, 500 kr.-regel, lofter og timeregler – vi er tilbage til det system, der blev indført i 1994. Det vakte kritik fra det daværende oppositionsparti Venstre.

2014: Ny kontanthjælpsreform

  • En ny kontanthjælpsreform. Fra 2014 blev der indført en ny kontanthjælpsreform, som særligt berører unge. De oplever markante fald i ydelserne, hvis de er uddannelsesparate.
  • Kontanthjælpen blev afskaffet for alle unge under 30 år, som ikke havde nogen uddannelse, og kontanthjælpen blev erstattet af uddannelseshjælpen.

Oktober 2016: Moderne kontanthjælpsloft og 225-timers reglen indføres

  • Det nye moderne kontanthjælpsloft indføres sammen med 225-timers reglen. Igen indføres der et loft over de samlede ydelser – altså et loft over de samlede udbetalinger af kontanthjælp, boligtillæg og boligsikring.
  • Der indføres også en 225-timers-regel, der betyder, at hvis man er på kontanthjælp, skal man opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde, og hvis ikke man som enlig opfylder kravet, nedsættes kontanthjælpen med enten 500 kroner eller 1000 kroner – alt efter hvor stor ens kontanthjælp er. Hvis du er gift, og man som ægtepar ikke hver især opfylder kravet om 225-timers ustøttet arbejde, så vil hjælpen enten falde helt bort eller blive nedsat.