OVERBLIK: Tilslutning til HPV-vaccine falder

Tilslutningen til HPV-vaccinationen falder, viser nye tal.

En ny opgørelse over tilslutningen til vaccinationen viser, at i de første 11 måneder af 2015 fik kun 24 procent af piger født i 2003 den første HPV-vaccination. Til sammenligning havde 49 procent af piger født i 2002 fået HPV-vaccinationen i samme periode i 2014.

Læs her om vaccinationen:

  • HPV-vaccinen har siden 2009 været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinationen gives, når pigerne fylder 12 år.
  • 12 år er den anbefalede alder til HPV-vaccination, men tilbuddet om gratis HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet gælder, indtil pigen er fyldt 18 år.
  • I alt er omkring 500.000 danske kvinder vaccineret. På verdensplan omkring 72 millioner.
  • En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at fra 2009 til medio 2015 har 1589 piger indberettet bivirkninger af vaccinationen. Rapporten anslår, at 543 har alvorlige bivirkninger.
  • En EU-rapport fastslår, at der ikke er sammenhæng mellem vaccinen og de trætheds - og smertesymptomer, som mange af de vaccinerede kvinder mærker.
  • Hvert år udvikler omkring 370 danske kvinder livmoderhalskræft, og årligt mister cirka 100 livet på grund af sygdommen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube