Tema Vi deler Danmark

På muslimsk friskole går bederum, arabisk og danske noveller hånd i hånd

Flere elever i Danmark går på muslimske friskoler. Hvordan påvirker det integrationen?

DR er taget på besøg i 9. C på den muslimske friskole Nord-Vest Privatskole i Københavns nordvestkvarter. (Foto: DR Nyheder © dr)

- Dagens program handler om en novelle skrevet af Kim Fupz Aakeson. Den hedder løven.

Foran tavlen sætter skolelærer Søren Waarst gang i dansktimen hos 9. C.

- Kan I finde nogle data om ham, spørger han ud i klassen.

- Hvad siger Zara J, hvornår er han født?

- Den 12. september 1958 i København, svarer hun.

Det minder om en helt almindelig dansktime i en 9. klasse på en hvilken som helst dansk folkeskole.

Der er bare den forskel, at Zara J og alle de andre piger i 9. C bærer tørklæde. Og at de ligesom resten af skolens elever er muslimer.

Klasselærer Søren Waarst ved katederet i 9. C. (Foto: DR Nyheder © (c) DR)

9. C hører til på den muslimske friskole, Nord-Vest Privatskole, i Københavns Nordvestkvarter.

DR er taget på besøg for at høre, hvorfor flere elever går på muslimske friskoler. Og for at spørge ind til, hvordan det går med integrationen, når ingen af elevernes skolekammerater har dansk etnisk baggrund eller leverpostejsmad med i skoletasken?

Der er ingen etnisk danske elever på Nord-Vest Privatskole. Men flere af lærerne er etnisk danske. En af dem er Søren Waarst. Han er klasselærer i 9. C, men også viceskoleleder og forklarer, at skolen egentlig også er for etnisk danske børn:

- Men jeg tror, at forældrene måske er lidt tilbageholdende med at melde deres børn ind på den her skole.

Arabisk på skoleskemaet

De muslimske friskolelever har matematik, dansk, idræt og alle de andre fag, som elever har i en normal, dansk folkeskole.

Men på Nord-Vest Privatskole har de også bederum, koranlæsning og undervisning i arabisk fire til fem timer om ugen frem til 6. klasse.

Nogle vil måske sige, at det var bedre at bruge de timer på danskundervisning?

- Ja. Men nej, det er jeg ikke enig i, fordi der er nogle kvaliteter i det arabiske sprog, som vi ikke har på dansk. Og vi kan godt lide, at de to sprog arbejder sammen, siger Søren Waarst og forklarer, at dansk er det bærende sprog på skolen.

Hvad Søren Waarst mener om skolens bederum, kan du se her. Klik på play.

Nord-Vest Privatskole er en af landets 23 muslimske friskoler og én af de 12, der ligger i København.

Bag tallene

Kraka har identificeret muslimske friskoler i Danmark i 2007 og 2015.

Listen over skoler er blevet godkendt af Friskoleforeningen.

Ud fra skolenavnene har Kraka fundet elevtal fra 2007 og 2015 i Danmarks Statistik.

Kilde: Kraka

Det er blevet mere populært at gå på muslimsk friskole. Fra 2007 til 2015 er antallet af elever næsten fordoblet og ligger nu på 4.785. Det viser tal fra den uafhængige tænketank Kraka.

Forældre vælger ifølge antropolog Anette Haaber Ihle at sende deres børn på muslimsk friskole, fordi de ønsker, at deres børn bliver så dygtige som muligt.

- De muslimske friskoler er meget orienterede omkring det faglige niveau, og det er det, forældrene efterspørger. Forældrene vil gerne have succes for deres børn, og det betaler de for af få midler, siger Anette Haaber Ihle, der har forsket i muslimske friskoler på University College Sjælland.

I videoen her kan du se Mustafa Al Jarah, der er selvstændig mekaniker og far til Zainab Al Jarah fra 9. C på Nord-Vest Privatskole. Han forklarer, hvorfor han sendte sin datter i muslimsk friskole.

Spørger man Zainab Al Jarah, er der et godt fagligt niveau på Nord-Vest Privatskole.

- Det bedste ved den her skole, er undervisningen og lærerne, siger hun.

- Skolen har en høj disciplin. Lærerne gør det rigtigt godt. Alt går som det skal. Der er få problemer, siger klassekammeraten Ali Al Khafaf.

Du kan her høre Zainab Al Jarah fortælle om fordele ved at gå på muslimske friskole frem for en dansk folkeskole. Klik på play.

Pegefingrene på alle eleverne i 9.C strækker sig mod loftet, da de bliver spurgt, om de gerne vil videre i gymnasiet.

Hvis de lever op til statistikken, kommer de fleste også til at få en studenterhue på hovedet.

Muslimske friskoler

I Danmark er der 23 muslimske friskoler.

De skal alle overholde friskoleloven.

Skolerne ligger i følgende byer:

København: 12

Aarhus: 4

Odense: 3

Roskilde: 2

Vejle: 1

Helsingør: 1

Kilde: Kraka, University College Sjælland og Friskoleforeningen.

En analyse fra Kraka viser nemlig, at elever fra muslimske friskoler i højere grad end folkeskoleelever med samme etniske baggrund gennemfører en gymnasial uddannelse og kommer videre på en videregående uddannelse.

Zainab Al Jarah vil gerne være tandlæge, mens Safia Mahmoud drømmer om at blive læge.

- Det betyder meget for mig, og det betyder også meget for min familie, at jeg får et godt gennemsnit, og at jeg kommer ud og bliver til noget godt. Min mor har også en meget stor drøm om, at jeg bliver læge, og det er noget jeg gerne vil opfylde, siger Safia Mahmoud.

Ro i klassen

- Sssh 9. C, siger Søren Waarst med høj stemme ud i klasselokalet.

Disciplin er vigtig på Nord Vest Privatskole.

- Vi vil have ro i vores undervisningsmiljø, så elever og lærere kan koncentrere sig om det, det går ud på. Det er nemlig læring, siger Søren Waarst.

To af eleverne i 9. C.

Det adskiller sig fra den folkeskole, som Safia Mahmoud tidligere har gået på.

- Der var det nok lidt anderledes. At man ikke fik så meget skæld ud, som man gør her. Man får masser af skæld ud, siger hun.

Hvad sker der, hvis man ikke overholder reglerne?

- Det kan få konsekvenser. Du skal sidde efter i skolen, og der bliver snakket med dine forældre, siger Ali Al Khafaf.

Kan du godt lide, at der er disciplin?

- Ja, fordi det får mig til at tage mig sammen. Hvis jeg ikke tager mig sammen, får jeg ikke det her høje snit, som jeg ønsker, siger han.

Højere karakterer

Om højere disciplin sikrer, at eleverne får et højere gennemsnit, viser undersøgelser ikke noget om.

Men beregninger fra Kraka viser, at elever på muslimske friskoler får et gennemsnit, der er 1,5 karakterpoint højere ved grundskolens afgangsprøver end folkeskoleelever med ikke-vestlig baggrund.

Spørgsmålet er så, om de muslimske friskoler også klæder eleverne godt nok på til at blive integrereret i det danske samfund. Eller om eleverne bliver fastholdt i et lukket kredsløb, hvor de ikke får etnisk danske venner?

I videoerne her kan du høre Ali Al Khafaf, Safia Mahmoud og Zainab Al Jarah fra 9. C fortælle, om de har danske venner, og om de lærer nok om det danske samfund.

Ali Al Khafaf.

Safia Mahmoud.

Zainab Al Jarah.

Zainab Al Jarah planlægger at starte i gymnasiet til sommer. Og når hun første skoledag går over dørtrinnet, bliver det for første gang til en klasse, hvor der også går ikke-muslimer.

Kan du være bange for, at det kan blive svært for dig at få etnisk danske venner?

- Ja, faktisk har jeg fået nogle tanker. Hvordan vil det gå for mig at gå sammen med danske venner og på den måde. Men selvfølgelig kan jeg også få danske venner. Jeg er bare bange for, hvordan det kommer til at gå, siger hun.

Risiko for isolation

Søren Waarst har sat 9. C i gang med gruppearbejde. Han medgiver, at flere af skolens elever har ingen eller få etnisk danske venner.

Kritikere vil måske sige, at det er fint, at eleverne her har højere karakterer. Men hvis de i 10 vigtige år af deres liv kun er sammen med andre muslimer, så er det problematisk for integrationen. Kan du forstå den kritik?

- Vi er klar over, at vi har elever, som går i de her lukkede kredsløb. Hjemme hos far og mor. Nede og købe shawarma med kammeraterne. De kommer ikke ud. Så i det korte perspektiv, jo der er en risiko, siger Søren Waarst.

- Men jeg ser også i det lange perspektiv, at når de bevæger sig fra grundskolen videre ind i videregående uddannelser og universitetet og arbejdspladser, så ændrer billedet sig. Så står de meget mere centralt placeret nede i danskheden og kan begå sig der.