Partier opgiver slutdepot for atomaffald

Problemet med at lægge atomaffald fra Risø i slutdepot er skudt til hjørne. Folketinget går efter mellemlager.

Planerne for et slutdepot for Risøs atomaffald er sat på stand-by. (Foto: Christian Ringbæk © Scanpix)

Folketingets partier sætter anlæg af et underjordisk slutdepot til atomaffaldet fra den gamle Forsøgsstation Risø på standby.

I stedet vil man nu igangsætte undersøgelser af et mellemlager, hvor affaldet kan ligge på jordoverfladen i omkring 100 år, indtil man finder en forsvarlig måde at opbevare det på for eftertiden.

Det er resultatet af et forhandlingsmøde for partiernes sundhedsordførere og gruppeformænd onsdag formiddag hos sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

- Jeg er rigtig tilfreds med, at der i Folketinget er bred enighed om, at vi nu skal undersøge muligheden for at etablere et mellemlager nærmere. For mig at se er det den helt rigtige løsning. Nu lægger vi for en tid slutdepotsporet på hylden og koncentrerer os om mellemlagerløsningen, siger Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Minister: Vigtigt at danskerne er trygge

I en rapport, som GEUS og Dansk Dekommissionering har udarbejdet, vurderer man, at etableringen og driften af et mellemlager vil være en 'betragtelig udgift for det danske samfund '. Men det gør ikke indtryk på sundhedsministeren:

- Det er slet ikke det afgørende. Jeg er optaget af, at vi finder en løsning, som danskerne kan være helt trygge ved, siger Nick Hækkerup i en pressemeddelse.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, glæder sig over, at planerne om et slutdepot er sat på standby, og at der nu er blevet enighed om at gå efter et mellemlager.

- Høringssvar fra vores nabolande har peget på en lang række uløste problemer, som ud fra et sikkerhedshensyn er uacceptable, og den markante lokale modstand har også gjort indtryk på mig, siger Per Clausen.

SF: Vi skubber ikke ansvaret fra os, vi påtager os det

Hos SF er energiordfører Steen Gade tilfreds med mødets udfald.

- I SF har vi siden 2003 været kritiske over for et slutdepot, så det er logisk for os at kigge på et mellemlager.

Steen Gade afviser, at man skubber ansvaret for atomaffaldet over på de næste generationers politikere ved at indstille slutdepotløsningen.

- Et slutdepot ville være at overlade ansvaret til fremtidige generationer, hvis der skulle ske nogle uheld. Der kunne ske udsivning eller en masse uforudset i løbet af de næste 300 år.

Økonomien kan komme på tværs

Økonomien vil også kunne påvirke politikernes holdning til, om atomaffaldet skal deponeres på et kommende mellemlager. Et mellemlager vil nemlig være en markant dyrere løsning end et slutdepot.

Det skyldes blandt andet, at mellemlagrene vil kræve overvågning og bemanding. Et slutdepot vil modsat ikke kræve overvågning, da affaldet graves ned i jorden.

Steen Gade vil derfor afvente rapporter, der skal redegøre for mellemlagrenes udgifter.

- Vi skal have flere rapporter inden vi tager en endelig beslutning, men hvis der sker uforudsete ting med et slutdepot kan det blive en ekstra bekostelig affære, siger han.

Ritzau/DR Nyheder

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube