Politi evakuerer beboere i Aarhus på grund af brand

En brand i en kælder har ført til en større indsats på Fuglesangs Allé i Aarhus, oplyser politiet.

Branden er tilsyneladende opstået i en kælder i en ejendom på Fuglesangs Allé, oplyser Østjyllands Politi. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen © Scanpix)

En større brand i Aarhus har tirsdag formiddag ført til, at en stribe beboere bliver evakueret.

Branden er tilsyneladende opstået i en kælder i en ejendom på Fuglesangs Allé, oplyser Østjyllands Politi.

Derfor skal beboere i lejlighederne i fire opgange evakueres - det er i nummer 97, 99, 101 og 103, oplyser politiet.

De berørte anmodes om at kontakte brandfolk eller politibetjente på stedet.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube