Politiet skal have lettere adgang til telefonaflytning

Dommere skal ikke længere på forhånd godkende de telefonnumre, som politiet ønsker at tappe - det er nok, at politiet får tilladelse til at aflytte en bestemt person. Forslaget kommer fra justitsministeren.

Hvem må aflytte hvem - og hvor meget? Et forslag fra justitsministeren betyder, at politiet ikke længere kun må aflytte nogle helt bestemte telefoner, men må aflytte alle telefoner omkring en bestemt person. (© Stock.xchng)

Politiet skal nu have samme nemme adgang til telefonaflytning, som PET fik i 2006. Anklagere har tidligere frabedt sig muligheden.

Det almindelige politi skal i sager om for eksempel røveri og narko have samme lempelige adgang til retskendelser som Politiets Efterretningstjeneste har, når det drejer sig om at afsløre terror.

Dermed svækkes kontrollen med politiets aflytninger i et nyt forslag, som justitsminister Brian Mikkelsen netop har fremsat.

Dommere skal ikke længere på forhånd godkende de telefonnumre, som politiet ønsker at tappe. Det er tilstrækkeligt, at dommeren siger ja til aflytning af en bestemt person - og så må politiet selv afgøre hvilke numre, den mistænkte kan tænkes at gøre brug af.

Kontrollen bliver flyttet

Når aflytningen har været sat i værk, skal politiet derefter give dommeren besked. Kontrollen flyttes altså, så den først vil finde sted, når indgrebet har været iværksat.

Forslaget kommer på bordet, selv om anklagernes daværende formand i 2006 klart sagde fra.

Carsten Egeberg, der nu er chefanklager i Københavns Politi, så intet behov for at få samme vilkår som PET.

Justitsministeriets argument er, at det kan være besværligt for politiet at overvåge de mistænkte. Nogle af dem skifter jævnligt telefonen ud, og derfor er det bøvlet for politiet at skulle indhente en ny dommerkendelse. Men chefanklageren slog fast, at det ikke var noget problem i sager om f.eks. narkotika.

- Jeg har ærligt sagt, at vi godt kan få det til at fungere, sagde Carsten Egeberg dengang.

PET har gode erfaringer

Det nye forslag støttes imidlertid af politidirektør Hanne Bech Hansen i Københavns Politi, og chefanklageren siger, at han ikke har kommentarer til lovforslaget.

Da Justitsministeriet lagde et udkast til lovforslag på bordet i november, blev det oplyst, at PET har positive erfaringer med den nemmere adgang til aflytning.

I PET ønsker chefjurist Lykke Sørensen dog ikke over for Ritzau at uddybe meldingen.

Skyderier mellem bander flere steder i landet er en af de begrundelser, som ministeriet ledsager lovændringen med.

Tilladelser i mange slags sager

Men den nemmere adgang til aflytning vil gælde for en række andre forbrydelser end skyderier på gaden - blandt andre rufferi, menneskehandel, røveri, trusler mod vidner, brandstiftelse og narkotika.

Ændringen vil også gælde sager om drab, grov vold og tilfælde, hvor nogen udsættes for fare.

På den ene side har ændringen en vis principiel karakter i forhold til domstolskontrol, skriver ministeriet.

Men på den anden side er det en praktisk forenkling, for aflytningen må fortsat kun ske, hvis det er afgørende betydning for politiets efterforskning, lyder det.