Politiet vil igen tage passet fra en dansker

En dansk statsborger, der for tiden opholder sig i udlandet, kan blive den næste, som får frataget sit pas.

Københavns Politi forbereder endnu en sag om inddragelse af pas fra en person, som vil rejse til konfliktområder. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Det er ikke mange timer siden, at Københavns Byret besluttede at det var i orden, at politiet tilbage i slutningen af september 2015 inddrog dansk-kurdiske Joanna Palanis pas. Og nu er politiet så igen klar til at tage passet fra en dansk er.

Københavns Politi forbereder endnu en sag om inddragelse af pas fra en person, som vil rejse til konfliktområder. Det bekræfter senioranklager Rikke Skov Bonde overfor Ritzau torsdag.

Sagen er blevet sendt til byretten, hvor en dommer skal vurdere, om betingelserne for indgrebet er opfyldt.

I de tilfælde, hvor borgeren befinder sig i udlandet, skal en dommer godkende inddragelsen af passet, før den får virkning.

Ingen detaljer om den nye sag

- Vi har ingen kommentarer, siger hun til spørgsmålet om i hvilket land, statsborgeren opholder sig.

Såfremt dommeren nikker til en inddragelse af passet, kan vedkommende få besked for eksempel i sin e-boks. Eller også kan han eller hun blive orienteret ved hjemkomsten til Danmark.

Udover sagen med Joana Palani har politiet i Østjylland, Midt- og Vestjylland og på Københavns Vestegn benyttet sig af muligheden i pasloven. Indtil nu er der truffet afgørelser vedrørende syv personer.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube