Politikere vil lade Femern A/S underskrive byggekontrakter

Et bredt politisk flertal vil formentlig give Femern A/S grønt lys til at underskrive betingede byggekontrakter på fredag.

Danmark og Tyskland bliver forbundet med en 19 kilometer lang bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern ud for den tyske kyst. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Et bredt politisk flertal er stort set klar til at lade Femern A/S underskrive kontrakter på byggeriet af Femern-tunnelen, selvom Tyskland endnu ikke har godkendt byggeriet.

Den endelige beslutning bliver formentlig truffet fredag formiddag, når ordførerne har taget deres partier i ed.

- Det har været meget meget positivt, og jeg oplever at alle partierne er meget positivt stemte over for det, sagde Transportminister Hans Christian Schmidt efter et møde forligskredsen tirsdag aften.

Kontrakter med klausul

Kontrakterne bliver ifølge DR Nyheders oplysninger vedhæftet en klausul, der sikrer, at kontrakterne først træder i kraft, når Tyskland rent faktisk har godkendt tunnel-byggeriet, hvilket formentlig sker om 2-4 år.

Klausulen og forsinkelsen i Tyskland giver ifølge De Radikales transportordfører en ekstraregning på omkring 2 milliarder kroner.

R: Ekstraregning er spiselig

Den ene milliard går til at holde hele Femern-selskabet kørende, herunder udgifter til resten af godkendelsesprocessen i Tyskland.

Den anden milliard er den pris, som entreprenørerne skal have for at vente med byggeriet.

- Det er spiseligt, fordi det stadig kan holdes inden for budgettet, hvor det er brugerne der betaler. Det har været det afgørende, siger Andreas Steenberg til DR Nyheder.

Hvis den tyske godkendelse ikke kommer, og kontrakterne skal anulleres, skal entreprenørerne ifølge DR Nyheders oplysninger have omkring 300 millioner kroner i godtgørelse.

Kritik af Femern A/S

De seneste uger har der været kritik af Femern A/S for ikke at have haft godt nok styr på den tyske godkendelsesproces.

Flere ordførere har været utilfredse med at blive stillet i en position, hvor de skal tage stilling til kontrakttilbud på et tidspunkt, hvor byggeriet langt fra er godkendt i Tyskland.

- Det er utilfredsstillende. Det er ikke godt nok, at man ikke har haft styr på, hvornår man må bygge og hvornår man har hentet tilbud ind. Selvfølgelig burde det have fulgtes ad. Men det kan stadig lade sig gøre, siger Andreas Steenberg.

Forligskredsen omkring Femern Bælt-projektet består af alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube