Professor: 'Der skal lyttes til lægernes bekymring'

Regionerne er i en permanent overlevelseskamp, der gør, at de konstant presser nedad i systemet, siger professor.

De ansatte på hospitalerne har arbejdet loyalt på at nå de krav, der er blevet stillet til dem fra politisk hold, siger professor i sundhedspolitik Karsten Vrangbæk. (Foto: © Jessica Rinaldi / Reuters © Scanpix)

Hvis politikerne bliver ved med at forvente, at de hospitalsansatte løber hurtigere for de samme penge, så er det patienterne, der bliver løbet over ende.

Sådan lyder opråbet i en udtalelse fra klinikchefer og oversygeplejersker på alle Rigshospitalets afdelinger.

De advarer om, at der er for lidt tid til at stille den rigtige diagnose, at ventetider og risikoen for fejl stiger, og at de ansatte er så pressede, at de bliver apatiske.

- Vi finder, at der efter mange års effektiviseringer og besparelser nu er et åbenlyst misforhold mellem forventningerne til service, aktivitet og kvalitet og de ressourcer, der stilles til rådighed, står der i udtalelsen.

Professor i sundhedspolitik og sundhedsøkonomi Karsten Vrangbæk fra Københavns Universitet mener, at der er god grund til at lytte til opråbet.

​- Det er udtryk for en helt reel frustration blandt de sundhedsfaglige medarbejdere på Rigshospitalet, som er blevet forstærket af problemerne med det nye it-system, Sundhedsplatformen, siger han.

- Rigshospitalet er et fagligt flagskib og en meget stor organisation. Derfor er det også vigtigt, når fagpersoner på Rigshospitalet udtaler sig.

Ved at have nået grænsen

Ifølge professoren har de ansatte på hospitalerne arbejdet loyalt på at nå de krav, der er blevet stillet til dem fra politisk hold.

- Derfor har sundhedsvæsenet også været i stand til at levere ret imponerende produktivitetsstigninger de seneste år. Men dette brev er nok et udtryk for, at man er ved at have nået grænsen for, hvor langt man kan presse den, siger Karsten Vrangbæk.

Det er en problemstilling, som kommer til at fortsætte og bliver permanent i det danske sundhedsvæsen i fremtiden.

Karsten Vrangbæk, Professor

Han påpeger, at sundhedsvæsenet er ramt af stigende udgiftspres på grund af den rivende medicinske og teknologiske udvikling, at den aldrende befolkning giver en anden sygdomsprofil og mere pres på sundhedsvæsenet, og at der samtidig er højere forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal levere.

- Det er en problemstilling, som kommer til at fortsætte og bliver permanent i det danske sundhedsvæsen i fremtiden, siger professoren.

Regioner i permanent overlevelseskamp

Karsten Vrangbæk vurderer, at Region Hovedstaden har begrænsede muligheder for at handle på advarslen fra klinikcheferne på Rigshospitalet.

- Regionerne er i en slags permanent overlevelseskamp og underlagt ret skrappe styringskrav, så derfor er det svært for dem at gøre meget andet end hele tiden at presse nedad i systemet, siger han.

Dog er der ifølge professoren forslag i udtalelsen, som regionerne kan og bør imødekomme.

Klinikledelserne mener, at ny medicin og nye operationsformer tit indføres efter "ringe eller ingen prioritering", selv når de er langt dyrere end det alternativ, de erstatter.

- Prioritering er en del af svaret, og det bliver vi nødt til at gøre mere eksplicit og håndfast end hidtil, siger Karsten Vrangbæk.

Han mener også, at der er noget at vinde på at give hospitalerne større frihed til at indrette arbejdsgange mere hensigtsmæssigt.

- Der kan nok vindes noget i forhold til det, siger han.

DF: Alle skal kunne få behandling

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt (DF) understreger, "at der skal være penge nok til at behandle alle, uanset hvilken diagnose de har".

Hun er dog enig med klinikledelserne og professor Karsten Vrangbæk i, at man skal være meget nøjeregnende med, hvilke nye typer medicin og nye behandlingsformer, der skal indføres.

Og endelig erklærer hun sig enig med den socialdemokratiske regionrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), der vil af med det årelange krav om, at hospitalerne hvert år skal øge produktiviteten – for eksempel antallet af operationer og kontroller – med to procent.

- Vi vil gøre op med kravet om effektiviseringer på to procent, som sætter alle afdelinger under pres, siger Liselott Blixt.

Det var også et krav, som Danske Regioner uden held fremsatte i forhandlingerne med regeringen om økonomiaftalen for næste år.

Dog skal der senest til foråret næste år "ligge konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal styres," oplyser Danske Regioner.

KLINIKLEDELSERNE SER DISSE FARESIGNALER:

  • For lidt tid til patienterne til at stille den rigtige diagnose, forklare om sygdom, bivirkninger samt pleje- og behandlingsforløb.
  • Forringet mulighed for at udvise empati og opfylde patienternes behov for information og kontakt.
  • Øget risiko for fejl.
  • Længere ventetider.
  • Mindre tid til uddannelse, udvikling og forskning.
  • Et presset arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved en stigende apati og opgivende stemning.

FORSLAG TIL FORBEDRINGER:

  • Politiske prioriteringer af hvilke patientbehandlinger der skal udføres.
  • Strukturerede besparelser (bl.a. lukning af sygehuse, sammenlægning af afdelinger og funktioner indenfor vores region eller på landsplan)
  • Færre administrative krav og mindre bureaukratisering.
  • Reel tilførsel af midler, der ikke skal findes i egen organisation.