Tema Regeringens forsvarsudspil

Professor: Forsvaret skal have Rusland og flere andre trusler i kikkerten

Det er nødvendigt at lægge flere af Forsvarets kræfter i Danmarks nærområde, vurderer professor.

Man bliver nødt til at investere nye penge for at gøre Forsvaret dybere og hurtigere, mener professor Mikkel Vedby Rasmussen. Billedet er et arkivfoto fra en opvisning med Jægerkorpset. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Truslen mod Danmark har ændret sig og er blevet mere kompleks, og det skal det danske forsvar indrettes efter.

Det vurderer professor og institutleder Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet .

Senere i dag præsenterer regeringen sit nye forsvarsudspil, og her bør et af elementerne ifølge professoren være et øget fokus på trusselsbilledet tæt på de danske grænser.

- Vi kan ikke fortsætte med at have et forsvar, der er specialiseret i at blive sendt til Irak, Afghanistan, Libyen eller Syrien på kortere missioner, som vi kan tage hjem fra igen, hvis vi føler, at indsatsen ikke virker. Vi skal også koncentrere os om, hvad der sker i vores nærområde, siger han.

Nedslag i regeringens udspil

  • Regeringen vil have 500 ekstra værnepligtige om året.
  • Værnepligten skal omlægges, så værnepligtige fremover kan udføre bevogtningsopgaver i Danmark i konfliktsituationer, hvor den nye danske brigade er udsendt.
  • Der skal oprettes en brigade på 4.000 mand, som kan sendes på mission i udlandet med 180 dages varsel.

Fundamentalt forandret sikkerhedssituation

Mikkel Vedby Rasmussen forklarer, at Forsvaret ved den seneste omlægning tilbage i 00'erne mere eller mindre fik form af et ekspeditionskorps, der kunne sendes ud på internationale opgaver for at bekæmpe terrorisme.

Her var et af de første mål at bekæmpe Taliban i Afghanistan.

Nu er trusselsbilledet igen ændret. Så sent som i september fulgte Forsvaret nøje en stor militærøvelse, som Rusland gennemførte sammen med Hviderusland i Østersøen tæt på dansk farvand.

Efterfølgende har der været afholdt en tilsvarende stor militærøvelse i Nato-regi, hvor det danske krigsskib Absalon deltog i forberedelserne på et eventuelt angreb fra en unavngiven fjende fra øst.

Også denne øvelse fandt sted i Østersøen.

- Med et Rusland, der åbenbart mener, at grænseproblemer kan løses ved for eksempel at annektere Krim, invadere Ukraine og true de baltiske lande, så er Danmarks sikkerhedssituation fundamentalt forandret, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Kan ikke længere vælge én mission

Han vurderer dog ikke, at det vil være slut med at sende mindre styrker ud på internationale missioner.

- Den store udfordring er i virkeligheden, at Forsvaret er gået fra at fokusere på at forsvare os mod russerne til at bekæmpe Taliban, men i dag er der ikke længere den luksus, at man kan vælge én mission.

I stedet skal et antal opgaver løses på samme tid. Hertil kommer de bevogtningsopgaver, som Forsvaret for nyligt er blevet pålagt at hjælpe politiet med at løse.

- Det gør det naturligvis langt mere komplekst at være forsvarschef og forsvarsminister. Men det gør det også langt mere komplekst at være soldat, for pludselig er der mange flere ting, man skal uddannes til, og det - må man forvente - vil belaste systemet.

- Nødt til at investere

Under præsentationen af forsvarsudspillet vil han gerne høre regeringens bud på, hvad det vil koste at have et forsvar, der kan forsvare Østersøen og blive sendt til de baltiske lande, men som også kan spille en rolle i Arktis og forsvare Danmark mod cyberangreb.

- Man bliver nødt til at investere nye penge for at gøre Forsvaret dybere og hurtigere, så der for eksempel både er soldater nok til, at man hurtigt kan samle dem sammen og sende dem til de baltiske lande - og så de vel at mærke kan blive der i relativt lang tid, siger han.

Derudover vurderer han, at det vil være oplagt at investere i blandt andet flere raketter og radarer til Søværnets fregatter, da det vil gøre dem til meget mere potente krigsskibe.

Hvis regeringens forslag om at oprette en brigade på 4.000 mand skal gennemføres, så skal der ifølge Mikkel Vedby Rasmussen desuden investeres i nyt materiel til soldaterne.

Og det er ikke blot flere kampvogne og geværer, der skal sættes penge af til, men investeringer i logistik som transport af de mange soldater.

- Det er traditionelt set det, der koster mange penge i et forsvarsbudget, siger han.