Professor: Privatisering af fiskekvoter har kostet staten milliarder

Fisk er blevet behandlet helt anderledes end andre fællesressourcer, lyder det.

Fisk er fælles ressource, påpeger professor. Derfor bør fiskeriet også komme os alle sammen til gode, mener han. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Det er ikke småpenge, som staten er gået glip af, da fiskekvoterne blev privatiseret.

Sådan lyder det fra adjungeret professor ved Aalborg Universitet Poul Degnbol i tirsdagens P1 Orientering. Han har tidligere været rådgiver for Europa-Kommissonen i forbindelse med spørgsmål om fiskebestande og kvoter, og han påpeger, at fisk er en fællesressource, som bør komme alle til gode. Det er bare ikke sket i tilfældet med fiskekvoter.

I stedet har få fiskere tjent styrtende med penge.

Professoren stiller sig undrende over for, at privatiseringen af fiskekvoterne går imod de gældende regler for privatisering.

- Normalt, når man privatiserer en fællesressource, laver man et udbud for at få en gevinst ind til fællesskabet. Det har man gjort i alle andre tilfælde, for eksempel med olie og gas, men også med mobiltelefon-frekvenser. Men det er ikke sket her.

- Man kan stille sig det spørgsmål, om vi skal behandle den ene fælles ressource anderledes, end vi normalt gør. Det er helt atypisk, siger han.

Milliarder af kroner er tabt

Og selv om fiskerne har betalt skat af deres indtjeningen, er staten gået glip af milliarder af kroner, fortæller Poul Degnbol.

Han henviser til en beregning, som Det Økonomiske Råd lavede tilbage i 2012. Her nåede de frem til et beløb på 4-10 milliarder af kroner.

- Siden er ressourcen formentlig vokset en del, da fiskebestandene har bedret sig, så kvoterne er større, og der er sket en rationalisering i fiskeriet, så vi har en mere effektiv forvaltning.

Politikerne vidste det godt

Så politikerne har sagt nej tak til milliarder kroner i indtægter på det her område? Var de klar over det dengang, de traf de beslutningen?

- Ja, det vil jeg påstå, at de har været. Der var mange, som sagde, vi må have en anden måde at tildele det på, så vi får en ressourcerente ud af det til samfundet. Det blev der sagt, siger Poul Degnbol.

- Men vi havde et erhverv, der ikke dengang var økonomisk rentabelt, og man havde en overkapaicitet, så noget skulle der gøres, siger han og henviser til, at man ikke ville have fået noget særligt ud af det dengang i startfasen.

- Men efterhånden ville man kunne høste den stigende værdi, som ressourcen i dag repræsenterer, siger han.

Rigsrevisionens rapport fra august i år viser, at kvoterne ikke er ligeligt fordelt mellem fiskerne. For eksempel ejer de ti største kvoteejere 80 procent af makrelkvoten i Nordsøen/Skagerrak og i Kattegat.