Professor: Zornig-indsamling undergraver retssystemet

Når andre mennesker betaler Lisbeth Zornigs bøde for menneskesmugling, får straffen ikke den tilsigtede virkning, forklarer ekspert.

Musiker og komponist Benjamin Koppels støtteindsamling "for mennesker, der har fået bøder for menneskesmugling" har i skrivende stund rejst knap 79.000 kr. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Hundredvis af danskere er gået sammen om at betale Lisbeth Zornigs bøde på 22.500 kroner, som hun er blevet idømt for menneskesmugling.

Og dette er teknisk set med til at ophæve formålet med straffen, påpeger juraprofessor Eva Smith.

- Man straffer for at statuere et eksempel og for at fortælle folk, at det de har gjort, er forkert.

- Straffen skal også vise alle os andre, hvad der sker, hvis man gør noget, som, samfundet vurderer, ikke er rigtigt.

Den økonomiske hjælp til Zornig er altså med til at ophæve smerten ved den sanktion, som samfundet havde forestillet sig, dømte skulle få.

Dermed undergraver det systemet, forklarer Eva Smith.

Og dette er faktisk hele humlen ved indsamlingen, som Lisbeth Zornig selv har betegnet som ”civil ulydighed.”

- Civil ulydighed har netop til formål at træde ind og sørge for, at de love som synes urimelige, ikke fungerer, forklarer Eva Smith.

Så indsamlingen kan altså – alt efter hvem der kigger – ses som værende helt i demokratiets ånd.

- I et demokratisk samfund er det i og for sig udmærket, at folk siger stop, når de synes, politikerne er gået for vidt, mener Eva Smith, som selv synes, straffene for menneskesmugling er urimelige.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube