Rapport: Indvandrerbørn halter halvandet år efter etnisk danske elever

Forskningschef mener, at kvoter kan være en løsning.

Undersøgelsen fokuserer på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015. Konklusionen er, at de halter cirka halvandet år efter i læsning, matematik og naturfag i forhold til eleverne med dansk baggrund, skriver både Jyllands-Posten og Berlingske. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Klassekvoter i folkeskolen skal diskuteres, efter at en ny Pisa-undersøgelse viser, at børn med indvandrerbaggrund klarer sig fagligt dårligere end klassekammerater med dansk baggrund.

Det mener integrationsminister Inger Støjberg (V), der ifølge Jyllands-Posten vil "stoppe ghettoskoler".

Og kvoter er ikke en dårlig idé. Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen.

- Det er en god løsning af sikre en mere jævn fordeling af eleverne, fordi der er en større koncentration af ressourcesvage elever blandt de tosprogede, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.

- Og så er det en god løsning at prøve at sikre en mere ligelig fordeling ud fra et fagligt, pædagogisk perspektiv.

- Men der kan være nogle etiske dilemmaer forbundet med at sikre en mere ligelig fordeling af dem, fordi man så måske i givet fald skal transportere dem rundt til forskellige typer af skoler, tilføjer han.

Undersøgelsen fokuserer på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015.

Konklusionen er, at de halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til eleverne med dansk baggrund, skriver både Jyllands-Posten og Berlingske.

Det mest betydningsfulde redskab til at løfte deres niveau er ifølge Andreas Rasch-Christensen at ansætte flere lærere med kompetencer i at undervise tosprogede elever.

- Jo flere lærere der har kompetencer til at undervise den her type elever, jo bedre vil skolerne være i stand til at løfte deres faglige niveau.

Hos Danmarks Lærerforening genkender formand Anders Bondo Christensen også problemet, der har været i folkeskolen mange år, som han påpeger.

Mere fokus på elevernes modersmål kan gøre en forskel, mener han.

- Det er ikke kun noget, vi kan klare i skolen, siger lærerformanden til Ritzau.

Anders Bondo Christensen ser også gerne mere blandede klasser.

- Men at begynde at lave kvoter ... det ved jeg ikke, siger han.

- Jeg tror, det er langt vigtigere at tænke på, at vi over alt i samfundet prøver at vise, at de børn har en værdi, og at de også er velkomne - både i skolen og i samfundet, tilføjer Anders Bondo.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube