Raske kræftpatienter frygter tilbagefald

Flere og flere danskere overlever kræft, men hos mange fylder angsten for igen at blive syge. Det kan i sidste ende kan udvikle sig til en depression.

Gruppeterapi kan bruges som hjælp til at slippe af med angsten for tilbagefald hos raske kræftpatienter. (Foto: Modelfoto © Scanpix)

Hvert år får cirka 32.000 danskere konstateret kræft, og på grund af udviklingen indenfor kræftforskning overlever flere og flere sygdommen. Men kræftforløbet stopper ikke ved raskmeldingen. Mange lever med angsten for et tilbagefald. Det kan i værste fald føre til depression.

Hos Kræftens Bekæmpelse hjælper man patienter, der har brug for at håndtere frygten for, at kræften skal komme tilbage. Kræftens Bekæmpelse tilbyder både individuelle samtaler og gruppeforløb, og her oplever man at et stigende antal henvender sig i takt med at overlevelsesprocenten stiger.

- Vi oplever mange raske patienter, der ringer og fortæller, at de føler, de burde være glade, men at angsten for kræften stadig kan vende tilbage. Det er vigtigt, de får hjælp til at håndtere de tanker, for ellers er der risiko for, at de får forringet deres livskvalitet eller udvikler en depression, fortæller Kirsten Heldbjerg, psykolog i Kræftens Bekæmpelse.

Angsten holder fast

En af dem, der har oplevet angsten for at blive syg igen, er Michael Graversen. Michael fik som 4-årig konstateret akut leukæmi og testikelkræft. Som 9-årig blev han erklæret rask, men angsten for, at kræften igen kan dukke op, følger ham stadig her tyve år efter.

- Noget af det, der har fulgt mig gennem årene er angsten for at blive syg igen. Det har i større eller mindre grad fulgt mig lige siden. Det er en ubeskrivelig følelse, men det er som om en større kraft tager fat i dig og holder dig fast, og du kan ikke komme ud af det igen, fortæller Michael Graversen til cancer.dk.

Samfundets forventninger

Det er især omgivelsernes reaktioner på raskmeldingen, der kan presse patienterne til at føle skyld over deres manglende glæde. Det kan gøre det svært for patienten at søge om hjælp.

- De fleste patienter, der har været igennem et kræftforløb, oplever på et eller andet tidspunkt at tænke over, om de vil dø af sygdommen De føler sig truet på livet. Den trussel hænger stadig ved i kroppen, når sygdommen er væk, og det er mange forundrede over, forklarer Kirsten Helberg.

Hun mener derfor, der er grund til mere åbenhed omkring emnet:

- I det samfund, vi lever i i dag, har man stor fokus på at være en succes, så der ikke er meget plads til, at man også kan rumme sårbare sider. Det er vigtigt at åbne op for, at en kræftsygdom også er en stor psykisk belastning, og det er vigtigt at få fortalt, at der er en vej ud af angsten, hvis blot man får hjælp, fortæller hun.

Kræftens Bekæmpelse påpeger, at der kan være mange faktorer, der spiller ind for, hvilke eftervirkninger, man som patient kan opleve efter en raskmelding. Derfor kan være vanskeligt at sige noget om, hvem der får psykiske senfølger og hvem, der ikke gør.