Tema Dagpenge

Regeringen bekræfter: Vi har landet en bred dagpengeaftale

Regeringen har indgået en bred aftale om et nyt dagpengesystem med S og DF.

Kristian Thulesen Dahl, formand for DF udtaler sig om den nye reform af dagpengesystemet. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Regeringen har indgået en bred aftale om et nyt dagpengesystem med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Det bekræfter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Man kan vide, at der nu er trygge rammer omkring dagpengene, og det er ikke længere en politisk slagmark, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det har været væsentlig for regeringen at fastholde en toårig dagpengeperiode og samtidig skabe mere et mere fleksibelt genoptjeningssystem. Det har vi gjort med den her aftale, supplerer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Dagpenge

Regeringen har indgået et bredt forlig om nye dagpenge-regler. Forliget kommer få dage efter, at Dagpengekommissionen præsenterede sit udspil til en ændring af reglerne. Få nyheder og baggrund her.

Gå til tema

De Radikale tilslutter sig den nye dagpengeaftale, meddeler partiet.

Aftalen betyder, at der fremover vil være tre årlige karensdage - hvor man ikke modtager dagpenge - i det nye dagpengesystem.

Samtidig justeres den såkaldte dimittendsats for nyuddannede.

Se finansminister Claus Hjort Frederiksen præsentere dagpengeaftalen:

Satsen vil for forsørgere fortsat ligge på 82 procent af den normale dagpengesats, mens ikke-forsørgere til gengæld oplever en markant sænkning til 71,5 procent.

Det betyder, at der skal tilføres 300 millioner kroner i såkaldte "nye penge" til dagpengesystemet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube