Regioner til ungdomsuddannelserne: Drop de glittede annoncer

150 millioner kroner er for meget at bruge på markedsføring, mener Danske Regioner.

Næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose mener, pengene er bedre brugt på at skabe en god uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne mener, at oplysningsarbejdet er nødvendigt. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er ombejlede unge mennesker, der i disse dage starter i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Sidste år brugte landets ungdomsuddannelser godt 150 millioner kroner på at markedsføre sig med alt fra avisannoncer til foldere og oplysningsarbejde i folkeskolerne. Det viser en opgørelse som Danske Regioner har lavet.

Selvom uddannelsesinstitutionerne siden 2011 har skåret cirka en femtedel af deres markedsføringsbudget, mener Danske Regioner stadig, at pengene kan bruges bedre på eleverne:

- Jeg synes ikke, man skal bruge en hel masse penge på glittede og dyre annoncer, siger Stephanie Lose (V), næstformand i Danske Regioner.

Mere kontakt med faget

Kritikken undrer direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov, der repræsenterer både handels- og tekniske gymnasier samt erhvervsskolerne, der uddanner alt fra tømrere til lægesekretærer.

Det er hans medlemmer, der brugte mere end tre fjerdedele af de godt 150 millioner, der sidste år blev fyret af på markedsføring. De almene gymnasier stod for den sidste fjerdedel.

- Normalt har Danske Regioner jo været meget store fortalere for, at flere skulle vælge erhvervsuddannelserne. Så jeg er egentlig lidt forundret over det her, siger Lars Kunov.

Kritikken kommer bag på direktøren, fordi han mener, hans medlemmer faktisk bruger pengene fornuftigt. De erhvervsrettede uddannelser satser nemlig mere på at komme ud i folkeskolerne og vise, hvad de kan tilbyde:

- Glittet papir og billeder er ikke det, der sælger en erhvervsrettet uddannelse. Det gør en forskel, at man kommer ud og får kontakt med faget, at man får et indtryk af, hvad det går ud på. Derfor lægger skolerne i høj grad deres aktiviteter for at rekruttere elever om til samarbejde med folkeskolen, siger Lars Kunov.

Fra 2011 til 2016 har ungdomsuddannelserne markedsført sig selv for over 970 millioner kroner, men det årlige beløb bliver stadig mindre.