Rekordår: 39 procent af elforbruget er nu dækket af vindenergi

Strøm fra vindmøller dækkede i 2014 mere end 39 procent af Danmarks samlede elforbrug. Det er det højeste niveau nogensinde.

I januar måned 2014 var vindandelen af det danske elforbrug hele 61,7 procent, hvilket er det højeste målt for en enkelt måned.

Blæsten gik i 2014 frisk over de danske vindmøller.

Så frisk at over 39 procent af det danske elforbrug blev dækket af vindenergi. Det er mere end en fordobling på bare ti år, viser nye tal fra energinet.dk.

Det politiske mål er at dække 50 procent af elforbruget i 2020 med vindenergi. Og derfor er landets klima- og energiminister meget tilfreds med tallene for 2014.

- Vi når helt sikkert 2020-målene. Vi sætter en enestående verdensrekord. Og det viser, at vi kan nå det, som er vores egentlige mål, nemlig at stoppe den globale opvarmning, siger Rasmus Helveg Petersen (R).

Normalt vindår

Energinet.dk betegner 2014 som et "normalt vindår". Og derfor skal årsagen til stigningen findes i et større antal vindmøller.

Blandt andet leverer de 111 nye havvindmøller, som begyndte at producere strøm i slutningen af 2013 ud for øen Anholt i Kattegat, en del af stigningen.

Og de mange nye møller kom godt fra start i 2014. I januar var vindandelen hele 61,7 procent, hvilket er det højeste målt for en enkelt måned. Juli havde den laveste vindandel med 23 procent.

Gang i den grønne omstilling

At den gennemsnitlige vindandel bliver ved med at stige er med til at accelerere udfasningen af fossile brændsler, mener klima- og energiministeren.

- Jeg synes, at det giver os nogle muligheder for at komme hurtigere af med vores kul og for hurtigere at komme i gang med den grønne omstilling, siger Rasmus Helveg Petersen.

Men for at Danmark for alvor kan komme i gang med den grønne omstilling, kræver det, at vi bliver bedre til at bruge strømmen fra vindmøllerne i stedet for de CO2-forurenende energikilder, som brændes af i de danske kraftvarmeværker.

Det går for langsomt

Det kræver, at de danske kraftvarmeværker investerer i varmepumpeanlæg, som drives af elektricitet, forklarer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Det går for langsomt at få varmepumper ind i vores varmesystem og dermed få integreret el- og varmesektoren. Og det bliver mere og mere presserende i takt med, at andelen af vindenergi stiger, siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det rigtig positivt, at vindandelen stiger, men:

- Det kræver, at vi indretter systemerne, så vi er i stand til at bruge strømmen fra vindmøllerne i de områder, hvor vi kan erstatte kul, olie og gas, forklarer han.

Så småt i gang

Og det har man så småt fået øjnene op for på Christiansborg.

- Varmepumpen kan lave grøn og billig varme ud af vores rigelige vindstrøm, og derfor har vi på finansloven sat de første 60 millioner af til det, vi kalder forsøg med store varmepumper, siger Rasmus Helveg Petersen.

Forsøgene skal overbevise de danske kraftvarmeværker, som indtil videre har været forbeholdne, om, at varmepumpen er et effektivt og økonomisk rentabelt alternativ.

Og det er på høje tid, mener Brian Vad Mathiesen.

- Vi skal hurtigst muligt have nogle varmepumper ud, der virker, så kraftvarmeværkerne begynder at investere i dem - for det tyder på, at der er økonomi i det, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube