Riisager modsiger Støjberg: Kvoter for tosprogede elever er ikke vejen frem

Der skal i stedet stilles større krav til forældre med indvandrerbaggrund, mener undervisningsministeren.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gennemtvinge kvoter for indvandrerelever, men det afviser undervisningsminister Merete Riisager. (© (c) Scanpix)

Der er larmende forskel på det udbytte, som elever med indvandrerbaggrund og deres etnisk danske skolekammerater får ud af folkeskolen.

Det gælder blandt andet matematik, læsning og naturfag, hvor elever med anden etnisk baggrund end dansk stadig halter langt efter elever med etnisk dansk baggrund.

Forskellene fremgår af den Pisa-undersøgelse om elever med anden etnisk baggrund end dansk, der er blevet offentliggjort i dag.

På baggrund af den siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at Folketinget må gennemtvinge kvoter oppefra, hvis ikke kommunerne selv får fordelt de tosprogede elever ligeligt i skolerne.

Men det kommer ikke på tale, understreger den minister, der har ansvaret for folkeskolerne, undervisningsminister Merete Riisager (LA).

- Kvoter er ikke regeringens politik. Og der er ikke noget belæg for at sige, at kvoter vil løse dette store faglige skel, siger hun.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk er bagud på point, når de kommer i skole.

Annette Lind (S)

- Bedre fordeling er ikke svaret

Merete Riisager påpeger, at en række kommuner i en årrække år har forsøgt at udligne den skæve fordeling af elever med indvandrerbaggrund ved blandt andet at sammenlægge skoler og skoledistrikter og ved at gøre ressourcestærke skoler til modtagerskoler, der skal løfte svage elever.

I en rundspørge lavet af DR sidste år svarede 29 kommuner ud af 69, at de aktivt forsøger at sprede de tosprogede elever ud på kommunens skoler.

- Hvis en bedre fordeling var svaret på de statistiske, faglige forskelle, så ville problemet slet ikke være så stort, siger Merete Riisager.

Pisa-undersøgelsen
  • Det er sjette gang, at Danmark deltager i den internationale Pisa-undersøgelse.
  • De unge, der indgår i undersøgelsen, er alle født i 1999 og var 15-16 år gamle på undersøgelsestidspunktet.
  • I 2009, 2012 og 2015 har Danmark udtrukket ekstra mange elever med indvandrer­baggrund med henblik på at undersøge, hvordan de klarer sig.
  • Forskellen i den score, som elever med og uden indvandrerbaggrund får, er generelt højere i Danmark end i de nordiske lande og i OECD-landene samlet.

Kilde: Kora - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hun understreger, at det primært er forældrene, der har ansvar for, at deres børn ikke klarer sig bedre i skolen.

- Vi kan altid gøre folkeskolen bedre og lærerne dygtigere, men vi kan ikke systematisk behandle børnene helt forskelligt. Og der har været gjort rigtig meget de seneste 30 år. Vi må erkende, at når den statistiske forskel er så stor, så er den største udfordring altså i hjemmet, siger hun.

Derfor opfordrer Merete Riisager forældre med indvandrerbaggrund til at sætte sig ind i, hvordan skolen fungerer, og til at hjælpe deres børn med at klare sig bedre i skolen.

Fortvivlende forskel

Det fremgår af Pisa-undersøgelsen, at omkring 40 procent af skoleelever med anden etnisk baggrund end dansk ikke har tilstrækkelige evner i naturfag, og at cirka en tredjedel heller ikke er dygtige nok i læsning og matematik.

Merete Riisager betegner det samtidig som "fortvivlende", at forskellene også slår ud i anden generation.

- Vi skal sige helt klart til forældre med indvandrerbaggrund, at de og deres børn bor i Danmark, og at det er helt afgørende og deres ansvar, at deres børn kan et velfungerende dansk med et godt ordforråd og en god forståelse af sprogets dybde, når de starter i skolen, siger Merete Riisager.

Merete Riisager påpeger, at en relativt stor andel af de børn, der går i den danske folkeskole, er tosprogede.

- Det er ikke en lille minoritet, som vi kan lave en hel række sociale projekter omkring. Vi bliver nødt til at sige, at der er lige forventninger til dem, der bor i Danmark, og hvis børn vokser op i Danmark. Det kan ikke nytte noget, at vi gør indvandrere til klienter. Det har vi gjort i mange år med meget dårlige resultater.

Det kan ikke nytte noget, at vi gør indvandrere til klienter.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA)

S: Har ikke lagt sig fast på kvote

Undervisningsordfører for Socialdemokraterne Annette Lind (S) fortæller, at hendes parti endnu ikke har lagt sig fast på, om kommunerne skal tvinges til at fordele elever med indvandrerbaggrund mere ligeligt.

Hun påpeger, at politikerne i et helt år har forsøgt at gennemskue, hvordan man laver fordelingsnøgler for gymnasierne, og at det ikke er mere ligetil, når det gælder folkeskolerne.

I første omgang lægger Socialdemokraterne op til, at der skal sættes tidligere ind med sprogtest af børn, og at man eventuelt skal kunne pålægge forældre at sende deres børn i daginstitution, hvis børnenes sprog er for dårligt.

- Elever med anden etnisk baggrund end dansk er bagud på point, når de kommer i skole. Derfor bliver vi nødt til at se på den tidligere indsats. Og hvis det ikke hjælper, så må vi se på, om man kan fordele eleverne, siger hun.

Folkeskoler med den højeste andel elever fra ikke-vestlige lande

  • Tovshøjskolen, Aarhus: 96 procent
  • Søndervangskolen, Aarhus: 91 procent
  • Tingbjerg Heldagsskole, København: 86 procent
  • Abildgårdskolen, Odense: 86 procent
  • Ellekærskolen, Aarhus: 78 procent
  • Cosmosskolen, Bakke, Esbjerg: 72 procent
  • Selsmoseskolen, Høje-Taastrup: 72 procent
  • H. C. Andersen Skolen, Odense: 70 procent
  • Gadehaveskolen, Høje-Taastrup: 68 procent
  • Munkevængets Skole, Kolding: 67 procent
  • Sødalskolen, Aarhus: 62 procent
  • Tagensbo Skole, København: 61 procent
  • Lindeskovskolen, Guldborgsund: 58 procent
  • Ellebjerg Skole, København: 57 procent
  • Strandgårdskolen, Ishøj: 57 procent
  • Ejerslykkeskolen, Odense: 55 procent
  • Arenaskolen, Greve: 54 procent
  • Brøndby Strand Skole, Brøndby: 53 procent

    Kilde: Undervisningsministeriet