Robot og intelligent ble: 5 eksempler på teknologi, der hjælper demente

Markedet for demens-teknologi bugner med elektroniske påfund, der skal gøre livet lettere for demente og pårørende. Se nogle af dem her.

Der bliver udviklet massevis af teknologi til det stigende antal danskere med demens. I Aalborg har demente afprøvet krammerobotten 'Telenoid'. (Foto: Dr)

Hukommelsesbesvær, uro og ensomhed. Stadig flere danskere får demens, og listen over negative følgevirkninger ved sygdommen er lang.

Derfor udvikler og afprøver kommuner, virksomheder og forskere i disse år en lang række elektroniske produkter målrettet specielt til demente.

Her er et udpluk:

1. Krammerobotten

(Foto: Dr)

Den japanske krammerobot 'Telenoid' er en lille, spøgelseslignende robot, som den demente kan sidde med på skødet eller holde om. De pårørende eller plejepersonalet kan styre den på afstand via en computer og et headset.

Robotten efterligner hoved- og mundbevægelserne hos den, der styrer den, og man kan tale direkte med den demente igennem den, selvom man for eksempel sidder i en anden by.

Kramme-robotten er blandt andet blevet testet på en række plejecentre i Aalborg. Dens simple udformning har flere gange vist sig at kunne fremkalde følelser og minder hos personer, der ellers er så demente, at de næsten ikke kommunikerer med omverdenen.

2. Den intelligente voksenble

(Foto: Dr)

En sensor i bleen opfanger, når den bliver våd, og plejepersonalet får automatisk besked, når den skal skiftes.

På den måde undgår svært demente at ligge for længe med en fyldt ble eller at blive forstyrret i tide og utide, fordi den skal tjekkes.

Intelligente bleer bliver blandt andet brugt i Hjørring Kommune.

3. El-gyngestolen

(Foto: Visualcare.dk)

Den elektriske gyngestol er specielt udviklet til demente, som har en voldsom, udadreagerende adfærd eller har det med at vandre hvileløst omkring.

Stolen gynger automatisk og vibrerer ved lænden. Bag nakkestøtten er der små højttalere, der spiller beroligende musik. Det skulle eftersigende have en terapeutisk, sanse-stimulerende virkning, som giver ro og dæmper angst.

Hillerød Kommune er et af de steder, der eksperimenterer med el-gyngestolen.

4. Den digitale livshistorie

(Foto: Randers kommune)

Bryllupsbilledet, yndlingsmelodien eller måske videooptagelserne fra den seneste ferierejse:

Med en computer eller tablet ved hånden er der i dag flere muligheder for at oprette en digital livshistorie, som kan hentes frem, uanset om man er derhjemme, på sygehuset eller på besøg hos familien.

Her kan de pårørende hjælpe med at skrive tekst og lægge billeder, video og musik ind, så man sammen med den demente kan genopleve og tale om minderne igen og igen.

Blandt andre har Randers Kommune introduceret demente for digitale livshistorier.

5. Sporingsudstyr og bevægelsessensorer

(Foto: Kim Hess)

De fleste danske kommuner har indført gps-teknologi, så plejepersonalet kan spore en dement person, der er gået for langt væk eller er faret vild. Typisk er gps'en udformet som et armbåndsur eller som en lille brik, der kan skjules under den dementes tøj.

Flere steder er der også dørsensorer, så personalet modtager en alarm med det samme, en dement er ved at forlade sin plejebolig. Desuden findes der særlige madrasser og måtter til demente, som øjeblikkeligt registrerer, når man rejser sig op i sengen eller træder ud på gulvet.

På den måde kan personalet hurtigt komme til hjælp, hvis en dement for eksempel skal på toilettet i løbet af natten.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube