Rumpekram eller alfakram - der er mest dope i det dybtfølte kram

Vi krammer hinanden meget i Danmark, men bruger du mest rumpekrammet, alfakrammet eller det dybtfølte kram?

Den danske bokser Dennis Ceylan giver sin far et dybtfølt kram efter at have vundet en boksekamp mod colombianske Walter Estrada i 2015. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Vi elsker at kramme og har en regulær krammekultur i Danmark, hvor man giver kram til alle fra sin mor til chefen.

Det kan skyldes, at krammet har en gavnlig effekt på vores følelser, lige som det har for aber, der plejer hinandens pels, siger Jill Byrnit, der er evolutions- og adfærdsforsker ved Syddansk Universitet.

- Pelsplejen har en afstressende effekt, det frigiver hormonet oxytocin i hjernen, og man kunne forestille sig, at det har samme effekt, når vi krammer hinanden, siger hun til Kejser på P1.

Tre typer kram

Michael Sjøberg, der har været med til at grundlægge proceduren for Forsvarets gidselhåndtering og har undervist soldaterne i kropssprogsanalyse, interesserer sig også for vores krammekultur.

Han har delt måden, vi krammer hinanden på, ind i tre typer.

Type 1: "Rumpekrammet"

Rumpekrammet er det akavede kram, som man ikke rigtigt nyder, hvor armene er stive, og hvor man stikker numsen lidt væk fra krammet.

- Hvis man ikke synes, krammet er en fed situation, stikker man numsen væk, og det, at vi trækker os, hænger sammen med, at vi som dyr gør os sårbare, når vi blotter bugen på den måde, man gør i et kram, siger Michael Sjøberg.

- Det er pattedyrshjernen, som kører det helt ubevidste kropssprog. Hvis man spørger folk bagefter, så har de ikke nødvendigvis tænkt over, at de skyder numsen bagud, siger han.

2. "Alfakrammet"

Alfakrammet er det kram, man typisk ser mænd eller drenge give hinanden, hvor de hiver hinanden til sig og dunker hinanden på ryggen.

- Blandt drenge og mænd kan der godt opstå sådan en kultur om, at man krammer hinanden, men fordi det at give et kram jo er en følelsesladet handling, så bliver de ofte ret hurtigt usikre i det og begynder at slå lidt på hinanden, og trækker sig så hurtigt væk igen, siger Michael Sjøberg.

Efter krammet kan man ofte se mændene opføre sig med, hvad Michael Sjøberg kalder "dæmpet adfærd", som er lidt det samme, der sker, hvis man snubler over en sten på vejen.

- Der er der mange, som begynder at fløjte bagefter eller pille sig lidt i ansigtet. Det er hjernens måde at sige: "Tag det roligt, det skal nok gå alt sammen, det skete ikke lige, det der", siger han.

3. "Det dybtfølte kram"

Det dybtfølte kram er det lange, omsluttende og bløde kram, hvor man kan kramme hinanden længe nok til, at man får de positive effekter af det.

Det kræver, at man stoler på personen, og er derfor typisk det kram, man giver til personer, man er tæt knyttet til. Det dybtfølte kram kan få hjernen til at frigive endorfiner, der fungerer lidt lige som morfin.

- Vi ved, at det får stressniveauet til at falde. Man får endorfiner ud, hvilket reducerer de negative påvirkninger fra stress, siger Michael Sjøberg.

Gir' du en krammer?

Det kan være lidt af en kunst at vide, hvornår man krammer, og hvornår man ikke gør. Bliv klogere på det i Kejser på P1 ved at følge dette link.

- Det er derfor, det virker at holde om andre mennesker, når vi skal trøste dem, for det gør dem sikre, siger han.

- I en årrække lærte vi faktisk også soldaterne, at de skulle lægge hånden på ryggen af hinanden, hvis en af dem var voldsomt stresset på grund af noget grimt, han havde oplevet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube