S efter Grimhøj-optagelser: Brug for lovgivning mod den slags ytringer

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, kalder stening-udtalelser for "langt over stregen".

Grimhøjmoskeen i Brabrand i Aarhus er igen kommet i søgelyset, efter imamen Abu Bilal på skjule optagelser fortæller om stening af kvinder. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der skal under ingen omstændigheder foregå undervisning, som bygger på stening og piskeslag til kvinder.

Sådan lyder budskabet fra Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, efter TV 2 i går offentliggjorde skjulte optagelser, der angiveligt viser imamen Abu Bilal undervise i, at utro muslimske kvinder ifølge koranens sharialov skal piskes eller stenes lige som muslimer, som forlader islam.

- De her udtalelser, jeg har set og hørt, er så langt overstregen, at der skal sættes massivt ind over for det her. Det her kalder på reaktioner her og nu. Politiet er en central del, men vi skal også have de centrale ministre på banen. Det her skal ikke finde sted i Danmark, siger Trine Bramsen.

Hun har kaldt integrationsminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind i samråd, så der kan iværksættes initiativer, som kan lukke munden på imamerne.

- Vi vil ikke stille os i vejen for at lukke Grimhøjmoskeen, men vi mener ikke, det løser problemet, for de her holdninger bor i mennesker ikke i mursten, siger Trine Bramsen.

- Derfor er det så afgørende, at vi også får sat ind, hvor de skaber problemerne, og det er jo ytringerne, det er den klare opfordring til stening af kvinder, som vi ikke skal tolerere. Derfor vil vi høre ministrenes bud på, hvordan vi kommer det her til livs.

Hun foreslår helt konkret, at der indføres begrænsninger i ytringsfriheden for såkaldte hadprædikanter.

- Vi skal selvfølgelig sikre, at vi er lige i hælene på de her holdninger; at der er lovgivning mod at komme med den slags ytringer, og at politiet og vores myndigheder lukker af over for den her slags.

Trine Bramsen kalder stening-udtalelser for "langt over stregen" og foreslår, at der indføres begrænsninger i ytringsfriheden for såkaldte hadprædikanter.Er du enig?

Opslået af DR Nyheder på 29. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube