Lad os prøve et lille eksperiment.

Tjek dit Facebook-feed. Hvad er den første reklame, der dukker op? Passer den til dig?

Hvis reklamen er relevant for dig, så betyder det, at reklamebranchen kender dig godt.

Når du ser videoer, shopper nye sko og søger gode råd på nettet mod ondt i sjælen eller i kroppen, bliver der indsamlet informationer om dig. På nettet er dit privatliv ikke særlig privat, og dine personlige oplysninger bliver delt på kryds og tværs.

Cookies er en vanvittig god forretning

Prøv at overveje, hvor tit du selv klikker ”ok” til den lille pop-up boks, der spørger, om du accepterer cookies på en hjemmeside, og hvor mange gange du egentlig ikke har læst betingelserne.

Både offentlige instanser og private virksomheder opsamler data gennem blandt andet cookies og sender information om din adfærd på nettet videre til Google og Facebook. Det forklarer Morten Saxnæs, som er ansvarlig for digital markedsføring hos reklamebureauet ”&Co”.

- Hver gang du siger ja til cookies, så giver du virksomheder lov til at gemme et stykke data i din browser. Det betyder, at de kan gå ind og tracke, altså spore, alle de handlinger, som du laver, når du klikker rundt på deres site.

I reklamebranchen er man glad for cookies. Jo mere man ved om folk, jo nemmere er det at målrette annoncerne.

- Hvis du skifter side, ser en video, eller giver et like, bliver det registreret i en algoritme. Den information kan bruges til at lave en profil af dig og finde ud af, hvem den person, der klikker rundt, er. Ud fra den viden får du ny viden, altså nye produkter eller nye annoncer.

Når Morten Saxnæs skal hjælpe en virksomhed med at sælge et produkt, bruger han sin viden om din alder, dit køn, bopæl, interesser, adfærd, politiske standpunkter, indkomst, antal børn osv. Hvis han for eksempel skulle annoncere for en skilsmisseadvokat på Facebook, ville han målrette annoncen til forældre med småbørn og fravælge meget religiøse folk, forklarer Morten Saxnæs.

- Det er en videnskab i sig selv, hvordan man finder de rigtige kategorier. Der sidder folk som mig og arbejder med onlinemarketing og hjælper med det. Vi tjener penge på antallet af klik, og det er en vanvittig god forretning, siger han.

Men der er forskel på cookies. Nogle cookies, førstepartscookies, gør livet nemmere for forbrugeren at færdes på nettet, for eksempel dem der husker ens password. Andre cookies er mere problematiske. Det er de såkaldte tredjepartscookies, der overvåger vores adfærd og følger os på tværs af nettet, der bekymrer seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup.

- Tracking cookies, som overvåger folks adfærd, er forbrugerne ikke beskyttet godt nok imod, efter reglerne på området.

- Folk tror, at de er "home free", hvis de bare lader være med at sige ”ja tak” til cookies. Men det er en pseudo-beskyttelse. Der er ikke valgfrihed, for uanset om man svarer "ja" eller ignorerer pop-up boksen, kan man reelt trackes, hvis man bliver på hjemmesiden. Det ved folk bare ikke, siger hun.

Vi betaler med vores privatliv

Vi fanger 18-årige Serhang Ali foran en café i København.

Han vil gerne prøve vores eksperiment. Han tager sin mobil op ad lommen, går på Facebook og ser, hvilke annoncer der er i hans feed. Den første reklame, der dukker op, er en reklame om fodbold. Så smiler han og siger om den næste reklame:

- Der kommer sexsider frem. Det er underligt, altså reklamer for nøgne damer – men det er faktisk dejligt nok, siger Serhang Ali.

Reklameannoncørerne vurderer altså, at Serhang Ali interesser sig for fodbold og kvinder.

De mange informationer, der flyder om os på nettet, bliver brugt til at forbedre tjenester, produkter og målrette reklamer, men vi betaler med vores privatliv.

- Det er gratis at bruge Google og Facebook, men det er det kun, fordi de har adgang til vores data. Det samme gælder på Instagram og Snapchat, siger digital markedsføringsanvarlig Morten Saxnæs.

Indsamlet data kan bruges mod de unge

I Forbrugerrådet Tænk er seniorjurist Anette Høyrup bekymret over den måde, som man laver markedsføring på i dag gennem dataindsamling. Hun mener, at det er uigennemsigtigt, hvad der foregår.

- Det foregår bag ryggen på os. Vi har ikke kontrol over vores oplysninger, for vi ved ikke, hvad der bliver delt af os af og af hvem, siger hun.

Hun mener, at det især er problematisk for børn og unge, at vi ikke kender konsekvenserne på sigt af, at virksomhederne ved så meget om forbrugerne. Vi risikerer, at de data, der bliver indsamlet nu, kan blive brugt mod de unge senere.

- Måske kan oplysninger om en persons søvn fra en sundhedsapp på telefonen blive tolket af forsikringsselskabet på en måde, som gør, at en person vil få en høj forsikringspræmie. Eller en ung har skrevet, at hun er ateist på Facebook og kan så senere ikke komme ind på et universitet i USA, hvor de ikke vil have ateister.

Anette Høyrups holdning er, at børn og unge skal uddannes til at forstå forretningsmodellerne på nettet og den store værdi, som deres data har.

Facebook vil scanne dit ansigt

Hvis vi tager et kig i krystalkuglen vil dataindsamlingen fremover blive endnu mere omfattende, og Morten Saxnæs fortæller begejstret om fremtiden inden for digital markedsføring.

Han mener, at folk, der som ham arbejder med onlinemarketing, i højere grad kommer til at vide, hvem du chatter med, og hvad du skriver i dine chats.

Han kommer potentielt set også til at kende dine helbredsoplysninger, og det nyeste skud på stammen handler om følelser, fortæller han.

- Facebook har søgt et patent, hvor de vil spørge om lov til at tænde dit kamera. Så vil de scanne dit ansigt, så de kan se dine følelser, og det vil de bruge til annoncer. Det er spændende og en helt ny måde at tænke annoncer på, siger Morten Saxnæs.

Nye datasikkerhedsregler på vej

Anette Høyrups fra Forbrugerrådet Tænk mener, at digitaliseringen er løbet så stærkt, at forbrugernes rettigheder ikke er fulgt med.

Men det betyder ikke, at du skal tage sølvpapirshatten på og gemme dig i kælderen, for i EU er man blevet enige om nye regler, hvor der er større fokus på beskyttelse af borgernes online-privatliv og data.

Databeskyttelsesreglerne træder i kraft til maj 2018 med den nye såkaldte databeskyttelsesforordning, som erstatter den nuværende persondatalov. Det nye er blandt andet, at bøden for at træde ved siden af er høj.

- EU er vågnet op, virksomhederne bliver nødt til at være mere gennemsigtige, og med de højere bødesanktioner forsøger man at stramme op. Vi sætter vores lid til at databeskyttelsesloven vil forbedre forbrugernes rettigheder, siger seniorjurist Anette Høyrup.

Tidligere var bøden minimal ved overtrædelse af persondataloven, men fremover kan der udstedes bøder på op til 150 millioner kroner eller fire procent af den globale koncernomsætning afhængig af, hvilken bøde der er højst.

Offentlige institutioner forventes også at kunne få bøder.

Og hvis du er træt af at klikke ”ok” til cookies, så forventes det, at der samtidig kommer en ny cookie-lovgivning, hvor vi ikke tvinges til konstant at klikke ”ok” og acceptere betingelser, som de færreste af os nok læser.