Skagboerne er blevet glade for østarbejderne

Mens politikere og fagforeningsfolk bekymrer sig om det stigende antal østarbejdere, tager de imod med noget nær åbne arme i Skagen.

Rumænske Mariana Lazar har arbejdet på Colour Hotel i Skagen i 7 år. Hun lærer dansk på sprogskole, men lærer mest ved kun at tale dansk på arbejdet.

Antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark i kortere eller længere perioder, var sidste år oppe på 119.000, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det var endnu engang rekord.

Men mens politikere og fagforeningsfolk kigger bekymrede på udviklingen, fortæller man i Skagen en anden historie.

Her befinder sig lige nu omkring 300 østarbejdere ifølge et skøn fra den lokale 3F fagforening, fortrinsvist fra Rumænien og Polen. Om sommeren kan tallet komme op omkring de 500.

Lyt til Baglandet

Lyt til Baglandets reportage "Skagen og østarbejderne - en kærlighedshistorie" del 1 og 2:

Del 1: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/baglandet-2017-03-30

Del 2: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/baglandet-2017-03-31

Og hvor der for ikke så mange år siden var tale om sæsonarbejdere, der tog hjem til Rumænien eller Polen igen, så er flere af arbejderne nu ved at installere sig og købe hus.

Ville ellers mangle folk

Skagboerne har efter lidt skepsis i starten taget imod de nye med noget nær åbne arme. For for en by, der før oplevede stor fraflytning, betyder de nye beboere, at der kommer nye elever til den sidste tilbageværende folkeskole og arbejdskraft til virksomhederne, der ellers ville mangle hænder.

En af dem, der er glade for de østeuropæiske tilflyttere, er Lisbeth Welz, der er oldfrue på Colour Hotel i Skagen.

Lisbeth Welz får 3-4 ansøgninger om dagen fra folk fra østlandene, der gerne vil arbejde på hotellet.

Hun går efter dem, der virker som om, de har lyst til at bo i byen, når hun skal ansætte nye stuepiger og rengøringsfolk. Og har de børn, er det ekstra godt, for så er chancen for, at de bliver integreret gennem skole og foreningsliv større.

Jeg ansætter dem, der er mest kvalificerede, og så ser jeg ikke på, hvad land de kommer fra.

Listbeth Welz

Derfor har det også hele tiden været et krav, at man talte dansk på jobbet, selv om man går sammen med en, der også er fra Polen eller Rumænien.

- Dét, at vi siger, at de skal tale dansk, også når de går sammen to og to, det gør, at de er faldet meget bedre til og er blevet meget mere integrerede i samfundet heroppe. Så det er nok noget af det, jeg synes har fungeret rigtig godt hos os, fortæller Lisbeth Welz i Baglandet på P1.

Samme vilkår som danskerne

Og selv om der også er danskere, der er arbejdssøgende, så er det ikke det, der tæller.

- Jeg ansætter dem, der er mest kvalificerede, og så ser jeg ikke på, hvad land de kommer fra. Jamen, der går da mange ledige danskere rundt, men der er jo også mange der ikke vil gøre rent, fortæller hun i Baglandet på P1.

Nogle troede i begyndelsen, at hotellet nu skiftede alle faste medarbejdere ud og erstattede dem med billig, østeuropæisk arbejdskraft. Og der kan stadig være folk, der spørger, hvad hun ”betaler sådan nogle i timen?”.

Hun spurgte dem, om det var hendes damer, de hentydede til, og svarede, at de selvfølgelig fik overenskomstmæssig løn.

- Det har de så sandelig også fortjent for det arbejde, de udfører, sagde jeg så. De kunne godt mærke på mig, at jeg blev lidt gal. Jeg fortalte dem så også, at de er her altså på lige vilkår, og de er her ikke, fordi jeg ikke kan få andre. Men det er simpelthen, fordi de gør et kanon stykke arbejde, siger hun.

Byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, Karsten Drastrup, er afhængig af østarbejdere i sin virksomhed.

Ingen danskere søger

Også byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Karsten Drastrup, der er indehaver autoophug-virksomheden KD Handel i Skagen, er glad for sine ansatte fra Østeuropa, hovedsageligt Polen.

Selv om modstanden mod østarbejdernes indtog på det danske arbejdsmarked har været en af DF’s mærkesager, så ser han ikke noget alternativ for Skagen. For der er tilsyneladende ikke nogen danskere, der står i kø for at arbejde hos ham.

- Vi skal jo have arbejdskraften, kan vi ikke få den andre steder fra, så er vi jo nødt til at få den udefra. Når ikke danskerne står der, hvad skal man så? Så har man ikke andre muligheder, siger han.

Danskerne vil hellere gå på universitetet

Han mener, at danskerne hellere vil gå på universitetet og sidde og skrive end at gå udenfor og lave fysisk arbejde i regnvejr.

At østarbejderne sender penge hjem, er et problem. Men Karsten Drastrup håber, at de langsomt vil føle sig så godt tilpas i Danmark, at de vil få lyst til at gøre opholdet permanent.

- Hvis først du føler velvære der, hvor du er, så flytter du jo der hen og bosætter dig.

Styr på overenskomsterne

Den lokale fagforeningsformand for 3F, Finn Jenne, tror på virksomhederne, når de siger, at de har brug for arbejdskraften udefra. Og han er glad for, at østeuropæerne ikke bliver brugt som løntrykkere.

I 2009 blev han kontaktet af en gruppe rumænere, der følte sig snydt af den virksomhed, de var ansat i. De fik en meget lav løn, ingen overtidsbetaling og skulle betale høj husleje. De skulle endda betale bestikkelsespenge til en bagmand for at få lov til at komme på arbejde.

De arbejder typisk 6-7 dage om ugen med lange arbejdsdage. Og det giver altså en eller anden nedslidning.

Finn Jenne, Fagforeningen 3F

Det førte til, at der blev sat ind på at få lavet overenskomster, og efter nogle turbulente år, er forholdene i dag ordnede, så udlændingene har samme vilkår som danskerne.

Frygter nedslidning

Finn Jennes eneste bekymring går på, om østarbejderne arbejder så meget, at de kommer til at slide sig ned.

- Jeg kan se, at de har nogle rigtig lange arbejdsdage. De arbejder typisk 6-7 dage om ugen med lange arbejdsdage. Og det giver altså en eller anden nedslidning, fortæller han.

​Han ser også, at der er unge mennesker, der kommer til skade, fordi de ikke har samme tradition for at overholde arbejdsmiljøregler og gå op i sikkerheden.

- Nogen er faktisk allerede slidt ned. Ret hurtigt. I dag er der mange politikere, der siger, at de er en ekstra ressource. Men om 10-15 år, hvis der er alt for mange, der er slidt ned og kommer galt af sted, så bliver det altså en byrde, siger han.