Skoler mangler lærere der kan undervise flygtningebørn

Det kræver særlige kompetencer at undervise børn, der ofte næsten ikke kan noget dansk. Men den type lærere er der mangel på.

Her på Horne Skole i Faaborg undersviser Kirsten Petersen en modtageklasse med flygtninge, inden de er klar til at komme i en almindelig folkeskoleklasse.

Hvad betyder det, når klokken ringer? Og hvad er det at "finde sin plads"?

Spørgsmålene er mange, når flygtningebørn kommer til Danmark og skal finde sig til rette i en dansk folkeskole.

Og svarene kan være svære at give, når børnene endnu ikke taler dansk.

- Mange af børnene har ikke noget dansk sprog, når de kommer – og så er der jo udfordringer helt ned i de små banale ting, fortæller Kirsten Petersen, der er modtageklasselærer og i dag underviser på Horne Skole i Faaborg.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er flygtningebørnene fordelt i 12 af de såkaldte modtageklasser, hvor flygtningebørnene stifter bekendtskab med den danske folkeskole.

En modtageklasse er en klasse for børn, der er kommet til Danmark og endnu ikke har lært det danske sprog. Det kan både være flygtninge, men det kan også kan være børn fra andre vestlige lande, hvis forældre har fået job i Danmark.

Mangler kvalificerede lærere

Den type klasser er der blevet mange flere af i løbet af de seneste fem år. I 2011 havde kommunen blot to modtageklasser med 12 elever. Nu er antallet af elever oppe på 144.

Og det er ikke nemt at finde tilstrækkeligt med lærere, der har de kvalifikationer, som skal til for at undervise i modtageklasserne.

Sidst vi skulle ansætte modtageklasselærere, skulle vi have stillingsopslag ude tre gange

mik højland fabricius, tosprogskonsulent

- Den største udfordring lige for tiden er at skaffe kvalificeret personale. Sidst vi skulle ansætte modtageklasselærere, skulle vi have stillingsopslag ude tre gange, fortæller Mik Højland Fabricus, der er tosprogskonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Et landsdækkende problem

Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke den eneste kommune, der mangler lærere til modtageklasserne. Det er et landsdækkende problem, forklarer formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Der er simpelthen ikke nogen lærere, som vi lige kan flytte over i modtageklasserne, uden at det går ud over de andre elever i skolen, siger han.

Derudover kræver det også en særlig uddannelse at undervise i dansk og i et andet fag på én gang, mener lærerformanden.

- Altså, jeg kan sige, at jeg for mit eget vedkommende ikke har forudsætningerne for at undervise sådan nogle børn. For vi har brug for nogle helt særlige redskaber, siger han.

Flere søger efteruddannelse

På Professionshøjskolen UCC i København, der efteruddanner skolelærere inden for tosprogethed og integration – og til at undervise modtageklasser – oplever man, at efterspørgslen på kurser er steget.

- Der er sket en stigning i henvendelser om uddannelse og efteruddannelse af lærere specifikt til nytilkomne, siger Charlotte Bie, der lektor ved professionshøjskolen UCC.

Hun underviser selv skolelærere, der skal undervise flygtningebørn. Ifølge hende kræver modtageklasserne en lærer, der både kan undervise i dansk som andetsprog, men samtidig også har fagligheden til at løse nogle helt særlige pædagogiske og psykosociale udfordringer.

Det er en af de mest fagligt krævende opgaver, en lærer kan få.

charlotte bie, lektor ucc

- Nogle kommer med en tung bagage. De har oplevet krig og kan have været adskilt fra familien, siger Charlotte Bie og understreger:

- Det er en af de mest fagligt krævende opgaver, en lærer kan få.

Børnene og integrationen betaler prisen

Og hvis ikke lærerne i landets modtageklasser har den faglighed, der skal til, går det i sidste ende ud over børnene, siger hun.

- Den største konsekvens er jo, at børnene ikke får en kvalificeret undervisning og dermed ikke har mulighed for at lære det, de kan og det, de skal i undervisningen, siger hun.

Det giver Anders Bondo Christensen hende ret i og peger på, at det også er vigtigt, at modtageklasserne fungerer optimalt i forhold til integrationen.

- Det er jo helt afgørende, at vi lykkes med den her opgave. For hvis vi ikke lykkes med det, får vi en befolkningsgruppe, som bliver en stor udfordring for samfundet fremover, siger han.

Eleverne kan blive i modtageklasserne i op til to år, inden de bliver flyttet til en almindelig folkeskoleklasse.

Modtageklasser og flygtninge:

  • DR Nyheder har været i kontakt med 53 kommuner. De havde tilsammen 169 modtageklasser i 2011 og 344 i dag. Der er altså sket næsten en fordobling.
  • Kommunernes Landsforening har fremskrevet behovet for modtageklasser som en følge af den forventede tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte i 2016.
  • KL venter at 8976 flygtningebørn og familiesammenførte i skolealderen kommer ud i de danske kommuner i 2016.
  • Det giver behov for 748 modtageklasser med 12 elever i hver.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube