Skrottet atomaffaldsplan har kostet millioner

I 12 år har danske myndigheder arbejdet mod en etablering af et slutdepot for dansk atomaffald. Men planen er nu lagt på is.

Efter 12 år er det politiske fokus skiftet, og man er gået væk fra at arbejde mod et underjordisk slutdepot til at satse på et mellemlager - over jorden. (Foto: Niels Ahlmann Olesen © Scanpix)

40 millioner kroner. Det er i bedste fald, hvad der er brugt af skattekroner på det slutdepot for dansk atomaffald, som nu alligevel ikke bliver til noget. Det viser dokumenter, dr.dk har fået aktindsigt i.

Der kan være tale om et trecifret millionbeløb.

I 12 år har det været planen, at omtrent 10.000 kubikmeter dansk atomaffald skulle ende deres dage dybt under jordens overflade.

Men stor folkelig og faglig modstand har fået politikere til at vende på en tallerken, og den 11. marts blev det besluttet i stedet at gå efter et såkaldt mellemlager, som skal opbevare atomskrottet, indtil en bedre underjordisk løsning er fundet - eller indtil det lykkes at finde et andet land at sælge affaldet til.

- Det handler ikke bare om at finde en god, men den helt rigtige løsning. Et mellemlager er bedre, sagde Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, den 11. marts.

40 millioner i tillægsbevillinger

Flere eksperter, dr.dk har talt med, mener, at pengene er spildt. I hvert fald er myndighederne slået tilbage til nul og skal nu starte forfra med processen mod etableringen af et mellemlager på en endnu ukendt dansk destination.

- Tiden har været spildt. Men omvendt har man forhåbentligt lært noget om, hvordan det ikke skal gøres. Måske kan det blive meget godt, siger den svenske professor Johan Swahn, direktør i organisationen MKG, som overvåger håndteringen af svensk atomaffald.

Med Folketingets beslutning i 2003 om at arbejde mod at oprette et slutdepot fik Sundhedsministeriet bevilget 15,5 millioner kroner over en treårig periode til blandt andet "overordnede principper for pladsvalg, depotudforming og sikkerhedsanalyser".

Det, der tidligere hed Risø Dekommissionering, overgik til at hedde Dansk Dekommissionering (DD), som samtidig fik omtrent fordoblet budgettet - fra 44 millioner kroner om året til mellem 70 og 100 millioner kroner om året de næste tre år. DD fik desuden en engangsbevilling på 50 millioner kroner til at anlægge et mellemlager på Risø.

I 2009 gik myndighederne i gang med at udpege de seks forslag til områder for et slutdepot. Til at lave undersøgelser og forstudier har Dansk Dekommissionering, Sundhedsstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) brugt i alt 24,1 millioner kroner.

Senest i januar 2013 skrev daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) under på nok en anmodning om samlet ni millioner kroner til Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen, som skulle bruges på "videre arbejde med (...) etablering af et dansk slutdepot for radioaktivt affald".

Nu er planerne skrinlagt.

Beskyldninger om manglende faglighed

De danske myndigheders arbejde for skattekronerne er blevet kritiseret af nationale og internationale eksperter. Det faglige grundlag i den rapport, som var i høring i efteråret, har været mangelfuldt mener både tyske, danske og svenske forskere.

- De metoder og kriterier, der anvendes i forbindelse med deponeringen, er sikkerhedsmæssigt uacceptable. Det planlagte danske slutdepot vil ikke kunne holde farlige radioaktive emner væk fra mennesker og miljø, sagde den tyske atomaffaldsekspert Gerhard Schmidt i efteråret en pressemeddelelse.

Hans svar lå også til grund for et kritisk høringssvar fra de tyske myndigheder.

Dansk Dekommissionering fortæller, at det alene er udtryk for hans mening og er i et længere svar kommet til genmæle.

Både svenske og polske myndigheder har kritiseret rapporten i deres høringssvar. Det er ikke mindst en uenighed om klassificering af en del af atomaffaldet, som skiller parterne.

Spildt eller ikke spildt

Fra politisk side vil man dog ikke tale om spildt arbejde.

- Vi har selvfølgelig lyttet til kritikken, men for os er det springende punkt, at vi mener, vi skal eksportere så meget som muligt. Der ligger mere ekspertise uden for landets grænser end indenfor. Jeg mener simpelthen ikke, tiden er moden til et slutdepot, siger Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre.

Fakta: Mellemlager

Mellemlager vs. slutdepot

Et mellemlager og et slutdepot er forskellige ved, at mellemlageret skal have
bemanding og driftsbudget i en 100 års periode, hvorefter der vil være udgifter til
dekommissionering og overførsel af en del af affaldet til et slutdepot.

Et mellemlager for radioaktivt affald adskiller sig også fra et slutdepot, ved at det
radioaktive affald oplagres i et mellemlager med det specifikke formål at det senere
skal udtages.

En yderligere fundamental forskel består i, at sikkerheden for et slutdepot i al
overvejende grad sikres via passive virkemidler (konstruktion, geologi), mens sikkerheden
ved et mellemlager i langt højere grad er baseret på aktive foranstaltninger
(overvågning, vedligehold, udslipsbekæmpelse osv.)

Etablering og drift af et mellemlager er omkostningstungt og sammenlagt med
omkostninger til et senere slutdepot en betragtelig udgift for det danske samfund.
Det vil være hensigtsmæssigt, at der udføres forskning inden for slutdepot-emnet
ligesom i andre lande, som skal etablere slutdepot. Dette vil forbedre grundlaget for
de fremtidige beslutninger.

Kilde: Dansk Dekommissionering

Løhde mener ikke de mange penge, danske myndigheder har brugt på at undersøge sig frem til et slutdepot, er spildt.

- Den her sag er for vigtig til, at man kan kalde det spildt arbejde. Det er vigtigt, at vi får det hele undersøgt grundigt. At vi finder den rigtige løsning, og det har selvfølgelig omkostninger at finde frem til den, siger Løhde.

Samme holdning har sundhedsminister Nick Hækkerup (S):

- Der er ikke noget, der er spildt. Når man står med et problem som atomaffald, så skal man være sikker på, at de beslutninger, man træffer, er de rigtige, og at de er undersøgt ordentligt. Det er præcis det, der sker her, siger Hækkerup.

Leder af Det Danske Center for Miljøvurdering og professor ved Aalborg Universitet Lone Kørnøv, vil heller ikke kalde millionerne brugt på at undersøge et slutdepot for spildte kroner. Men processen har ikke været god nok, og hun håber, myndighederne kan tage ved lære.

- Nu er man slået tilbage til nul. Vi vil ikke anbefale den måde, myndighederne har arbejdet på hidtil. Det, vi lægger op til, er et samarbejde, der bygger på dialog, siger hun.