Tema Sygeplejerske-sagen

Stort arbejdspres fik sygeplejerske til at skifte afdeling

Det var blandt andet den manglende bemanding blandt læger og sygeplejersker, der fik den 31-årige drabstiltalte sygeplejerske til at skifte afdeling fra medicinsk 130 til akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus.

Den 31-årige kvinde, som er tiltalt for at have slået tre patienter ihjel, nægter sig skyldig i alt. I morgen skal både hendes far og kæreste vidne i Retten i Nykøbing Falster. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Den 31-årige kvinde, der er tiltalt i den såkaldte sygeplejerske-sag, tog i dag for anden gang plads i vidnesskranken og svarede på spørgsmål fra forsvarer Jørgen Lange.

Her tegnede hun et billede af en presset afdeling på det sygehus, hvor hun har været ansat siden 2009 indtil marts sidste år, hvor hun blev anholdt.

Ligesom for en uge siden, da anklager Michael Boolsen forestod afhøringen, nægtede kvinden sig skyldig i alle punkter i anklageskriftet, heriblandt de tre drab og drabsforsøg i årene 2012 og 2015.

Sygeplejerske-sagen

En 31-årig kvindelig sygeplejerske er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på ældre patienter på sygehuset i Nykøbing Falster. Kvinden nægter sig skyldig. Sagen starter ved Retten i Nykøbing Falster d. 11. marts.

Gå til tema

Forsvaret spurgte til arbejdsmiljøet på de to afdelinger, kvinden har arbejdet på: Medicinsk afdeling 130 og fra oktober 2012 akutafdelingen. Den tiltalte kvinde gav et billede af, at der især på afdeling M130 var meget højt tempo og for mange patienter i forhold til, hvad personalet kunne håndtere.

- Vi var underbemandede og nede at runde 13-14 sygeplejersker. De første år var rigtig hårde og patienttallet svingede, og vi havde en del flere, end vi kunne håndtere. Fuld belægning er 24 sengepladser, og så kan man have to gangpladser, en seng på hver gang.

- Det var ofte, der stod lidt mere end en seng, sagde den tiltalte og fortalte, at situationen var oppe at vende på ledelsens møder.

Den tiltalte blev derudover spurgt til, om der skete mange dødsfald blandt patienterne på afdelingen, hvortil hun svarede:

- Jeg ved ikke, om der skete mange. Det er ofte i perioder, så kunne der være nogle, hvor der døde 3-4, men der kunne også være 14 dage, hvor der ikke døde nogen. Til tider kunne man være inde i en periode, hvor man tænkte "åh nej”.

  • Sagen kort:
  • En 31-årig sygeplejerske er tiltalt for blandt andet at have dræbt tre patienter og forsøgt at slå en fjerde ihjel. Derudover er hun blandt andet tiltalt for tyveri af medicin, for at have overtrådt autorisationsloven og for at have givet sine datter sovepiller af mærket Zopiclone.
  • Sagen begyndte efter en sygeplejerske-kollega, som havde været på nattevagt med den tiltalte, informerede en overlæge om dødsfaldene mellem den 28. februar og 1.marts. Overlægen anmeldte herefter den tiltalte til politiet.
  • Den tiltalte har i mandags og i dag forklaret sig i Retten i Nykøbing. Her har hun nægtet at have give patienterne den dødelige dosis af diazepam og morfin. Hun har også nægtet sig skyldig i de andre forhold i anklageskriftet.
  • Den tiltalte har fortalt om et øget arbejdspres på sygehuset og beskrevet, hvordan hun har været i konflikt med en kollega. Det førte til, at begge blev kaldt til samtale hos ledelsen og at personalegruppen herefter blev splittet i to grupper.
  • Hun har ydermere forklaret, hvordan sygeplejerskerne har tilset hinandens patienter, når det har været nødvendigt og også hjulpet med medicinering af hinandens patienter.
  • Derudover har hun fortalt, at selvom det ikke bør forekomme, er det sket, at medicin er blevet ordineret uden at blive registreret i det fælles system.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube