Studerende: Vi vil ikke finansiere slatne uddannelser

De studerende har ikke meget til overs for professionshøjskolernes forslag om at bruge en del af SU’en på at højne undervisningens kvalitet.

Danske Professionshøjskolers forslag om at bruge en del af pengene til SU på at højne uddannelsernes kvalitet modtages ikke med støtte fra de studerende selv. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Danske Professionshøjskoler foreslår at omlægge SU’en til et lån, som de studerende kan få eftergivet 75 procent af efter endt uddannelse.

De 25 procent, som ikke eftergives, vil så kunne bruges af de videregående uddannelsesinstitutioner til at højne kvaliteten af uddannelserne, som formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen i Politiken forklarer, allerede nu er bekymrende flere steder.

Men hos de studerende selv er der ikke megen forståelse for at skulle bruge dele af SU’en på at betale for uddannelseskvaliteten.

- Jeg synes grundlæggende, at det er et tåbeligt forslag, lyder det fra formand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Rasmus Dedenroth.

- Man kan også spørge, om det er rimeligt, at de studerende skal finansiere den slatne kvalitet, som Carsten Kock og Harald Mikkelsen (formandskabet i Danske Professionshøjskoler, red.) selv beskriver, at deres professionshøjskoler leverer.

Rasmus Dedenroth forklarer, at det er kvalitetsløftet af uddannelserne, han ikke mener, de studerende skal betale for.

Hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning siger faglig sekretær Katrine Aagaard, at hun godt kan forstå intentionen bag forslaget. Hun er dog ikke ”specielt begejstret” for det.

- Jeg kan godt forstå, at man tænker i alternativer, når økonomien på produktionshøjskolerne er presset. Men forslaget om, at studerende skal optage flere lån, er med til at skabe ulighed, siger hun.

Ifølge Katrine Aagaard har de studerende allerede bidraget i forhold til besparelser af flere omgange.

- Vi har gjort vores, men nu er det på tide, at Venstre-regeringen begynder at tage et ansvar og investerer i Danmarks bedste råstof – uddannelse.

Sagen kort

  • I dag bruges der årligt 15,2 milliarder kroner på SU til studerende på videregående uddannelser, mens institutionerne selv modtager 15,4 milliarder kroner årligt i tilskud. Det forhold risikerer at blive omvendt som følge af finanslovens krav om, at institutionerne skal spare to procent årligt.
  • For at undgå det foreslår Danske Professionshøjskoler, at SU'en omlægges til et lån, hvor 75 procent kan eftergives, når uddannelsen er afsluttet.
  • De 25 procent, som de studerende så skal betale tilbage, foreslår professionshøjskolerne at bruge på at højne kvaliteten på uddannelserne. Da professionshøjskolerne uddanner 4 ud af 10 studerende på videregående uddannelser vil det samlet give skolerne omkring én milliard ekstra i budgetterne.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube