Styrelse gav dømt sexkrænker autorisation til at behandle patienter

Styrelsen for Patientsikkerhed tjekker ikke personer, der søger om autorisation, for tidligere domme.

Styrelsen for Patientsikkerhed indhenter ikke straffeattester, når de skal udstede en autorisation. (Foto: MODELFOTO © ColourBox)

Har man en eller flere domme bag sig for seksuelle overgreb, kan man sagtens få den danske stats officielle godkendelse og stempel – en autorisation – til at behandle patienter.

Så længe ens uddannelsespapirer er i orden, bliver ens fortid aldrig tjekket af sundhedsmyndighederne.

Vi kigger på uddannelsespapirerne og på, om ansøgeren har opnået de sundhedsfaglige kompetencer, der skal til. Hvis det er tilfældet, så får vedkommende sin autorisation.

Birte Obel, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed

- Vi indhenter ikke straffeattester. Vi kigger på uddannelsespapirerne og på, om ansøgeren har opnået de sundhedsfaglige kompetencer, der skal til. Hvis det er tilfældet, så får vedkommende sin autorisation, siger kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed Birte Obel til P1 Dokumentar.

P1 Dokumentaren ”Sexkrænkeren i hjemmeplejen” afdækker i dag, hvordan en sosu-assistent i en årrække begik overgreb på kvinder i Danmark.

Det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi han blev autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed, selvom han havde en dom for et voldeligt seksuelt overgreb fra sin tidligere karriere som taxachauffør.

Fik autorisation trods dom

Da manden havde færdiggjort sin uddannelse som sosu-assistent, fik han helt efter bogen en autorisation, uden at styrelsen kendte til hans tidligere dom.

Med sin nye autorisation i hånden fik manden job i hjemmeplejen i Roskilde Kommune, hvor han begik to nye overgreb, som han senere blev kendt skyldig i.

Kommunen ansætter kun autoriserede sosu-assistenter og sygeplejersker til hjemmeplejen.

Men som reglerne er i dag, kan de ikke altid kontrollere sundhedspersoner lige godt.

Roskilde Kommune kunne derfor ikke se sosu-assistentens første dom for overgreb, da de ansatte ham.

Det kan ske igen

Kontorchef Birte Obel erkender, at styrelsen måske aldrig ville have givet sosu-assistenten en autorisation, hvis styrelsen havde kendt til hans tidligere dom.

P1 Dokumentar

Hør P1 dokumentaren ’Sexkrænkeren i hjemmeplejen’ kl. 13.03 på P1 eller efterfølgende her.

En P1 dokumentar fra november 2015,’Når lægen gør fortræd’, afslørede hvordan overgrebsdømte læger, kunne begå nye overgreb, fordi sundhedsmyndighederne aldrig blev underrettet af politiet. Det fik Rigsadvokaten til at lave nye indskærpede retningslinjer. Hør udsendelsen her.

Har du et tip om lignende historier, så kontakt journalisten bag udsendelserne på emoj@dr.dk.

- Jeg tænker, at hvis vi havde haft den viden om manden, så ville vi bestemt have overvejet om vedkommende skulle have haft en autorisation, siger hun til P1 Dokumentar.

Hun vil ikke udelukke, at noget lignende vil ske igen med de nuværende regler.

Minister: Arbejdsgiverens ansvar

Trods hullet i lovgivningen, der gør det svært for kommunerne at indhente oplysninger mere end fem år tilbage, slår sundhedsminister Sophie Løhde (V) fast, at arbejdsgiverne har ansvaret for at kigge efter domme fra fortiden, der kan være relevante for ansættelsen.

I en skriftlig kommentar kalder hun sagen dybt forargende.

- Derfor er det også vigtigt, at arbejdsgiverne i sundhedsvæsenet og i kommunerne løfter deres ansvar og indhenter eksempelvis straffeattester, før de ansætter nye medarbejdere til at tage sig af syge og svage borgere, siger Sophie Løhde (V).

DF vil have loven ændret

Sophie Løhde og justitsminister Søren Pind er kaldt i samråd d. 23. februar på baggrund af P1 Dokumentars tidligere afsløringer om seksuelle overgreb begået af læger.

I den forbindelse vil DF’s Karina Adsbøl tage sagen om autorisationer og straffeattester op, siger hun til P1 Dokumentar.

- Vi er nødt til at sikre, at styrelsen fremadrettet indhenter straffeattester. I sager om overgreb skal der slås hårdt ned, siger Karina Adsbøl.

Fakta: Autorisationer og straffeattest

  • Styrelsen for Patientsikkerhed kan i konkrete sager indhente straffeattest, hvis der er en ”saglig begrundelse”.
  • Det kan fx være, hvis ansøgerens uddannelsesinstitution udtrykker bekymring om fx en lægestuderende, der har søgt om autorisation. Så kan styrelsen indhente den udvidede straffeattest, der kigger 10 år tilbage i tiden, hvis ansøgeren samtykker.
  • Styrelsen autoriserer omkring 10.000 personer årligt, og ifølge kontorchef Birte Obel skal der en lovændring til, før styrelsen må indhente straffeattester automatisk.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube