Svensk Eritrea-rapport bruger omstridt dansk rapport som kilde

Træk rapporten tilbage, lyder det fra aktører.

I december 2014 udgav Udlændingestyrelsen en revideret Eritrea-rapport, hvor store dele af rapporten var overstreget. Men den svenske Eritrea-rapport citerer den oprindelige danske rapport. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

En omstridt, dansk Eritrea-rapport bruges af de svenske myndigheder til at asylbehandle eritreere.

De danske myndigheder har erkendt, at der var så mange problemer med rapporten, at eritreere alligevel ikke sendes hjem, som rapporten lægger op til.

Alligevel er den oprindelige danske rapport stadig frit tilgængelig på Udlændingestyrelsens hjemmeside og indgår i kildeapparatet i en svensk Eritrea-rapport, som udkom i december.

Den danske rapport citeres kun kort, og den svenske Eritrea-rapporten er nuanceret, mener Amnesty. Men det er et problem, at den danske rapport stadig ligger offentligt med et dansk myndighedsstempel på.

- Det understreger endnu en gang behovet for at få trukket den danske rapport tilbage en gang for alle. Vi har set, hvordan de britiske myndigheder benytter den danske rapport som grundlag for at give afslag på asyl til mennesker, der flygter fra et af verdens mest lukkede og undertrykkende lande. Nu viser den sig så også i en svensk rapport, siger Sune Buch Segal, der er policychef hos Amnesty International Danmark.

Hovedkilde trak sig

Da de britiske myndigheder begyndte at bruge den danske rapport i 2015, faldt andelen af eritreere, som fik tildelt asyl, ifølge The Guardian fra 73 til 37 procent.

I Danmark opnår 98 procent af alle eritreere asyl.

Antallet af asylsøgere fra Eritrea steg i 2014 eksplosivt. Derfor sendte Udlændingestyrelsen et hold danskere til det østafrikanske land for at afklare, hvor sikkert landet var at sende folk tilbage til.

Det er jo væsentligt, hvordan man konkluderer. Men når man ikke konkluderer noget som helst, så er det, det ville kunne bruges forkert. Det er det, der kan være farligt her.

Anne Mette Kjær, lektor på Aarhus Universitet

I november 2014 udkom Udlændingestyrelsens rapport om forholdene for blandt andre hjemvendte desertører. Rapporten blev kritiseret fra alle sider, og hovedkilden, Gaim Kibreab, trak sig kort efter offentliggørelsen fra rapporten og kaldte den i samme forbindelse så ubrugelig, den ikke var det papir værd, den var trykt på.

I december udsendte Udlændingestyrelsen en revideret rapport, hvor Kibreabs bidrag var streget over.

Men flere af rapportens kontroversielle afsnit står stadig ved magt: blandt andet at regeringen i Eritreas tilgang til værnepligt er mere afslappet, og det nu er muligt for desertører at vende retur til landet, hvis man skriver et angrebrev og betaler to procent i skat.

Langt mere nuanceret

DR Nyheder har bedt Amnesty International og lektor på Aarhus Universitet Anne Mette Kjær om at læse den svenske rapport.

Overordnet er den langt mere nuanceret end den danske, omstridte Eritrea-rapport, mener de.

- Den er meget mere grundigt refereret og har mange forskellige kilder. Jeg synes også, den virker mere opmærksom på, hvor alvorlig situationen er i Eritrea. Jeg vil sige det sådan, at hvis den danske kilde ikke forvansker budskabet, så er det ikke den danske rapports fortjeneste, siger Anne Mette Kjær, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i udviklingsforhold i Afrika.

To gange henviser den svenske Eritrea-rapport til den danske. Samlet set er otte linjer i den 22 sider lange rapport baseret på den danske kilde.

Asylsøgere fra Eritrea

I 2015 søgte 7233 asyl i Sverige. Anerkendelsesprocenten er lige som i Danmark tæt på 100 procent.

De øvrige kilder, som rapporten anvender, tegner et andet billede end den danske rapport, mener Sune Buch Segal:

- Grundlæggende er jeg ikke så bekymret, for svenskerne tillægger heldigvis den fejlagtige danske rapport meget begrænset vægt. Den nævnes ganske kort på side 13. Samtidig fastslår den svenske rapport, at der overordnet er stor usikkerhed om, hvad der sker for desertører og værnepligtsunddragere, som vender tilbage til Eritrea, siger Amnestys policychef.

Vage konklusioner åbner for misforståelser

Men fordi rapporten er ret vag, og der ikke drages klare konklusioner, frygter Anne Mette Kjær, at den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, kan drage de konklusioner, den vil.

Det kunne for eksempel være, at ”Eritreas regering opfatter ikke desertører og folk, der flygter fra værnepligt som forrædere eller politiske modstandere,” som der står i den passage, som er hentet i den danske rapport.

- Det er jo væsentligt, hvordan man konkluderer. Men når man ikke konkluderer noget som helst, så er det, det ville kunne bruges forkert. Det er det, der kan være farligt her. Selv om det er en grundig rapport med plads til nuancer, så er det lidt nemmere at tage ud af den, hvad man vil, når der ikke er klare konklusioner, siger Anne Mette Kjær.

Hun undrer sig over, at nye rapporter overhovedet er nødvendig. Den svenske rapport er blandt andet baseret på anonyme kilder i Eritrea, efter Migrationsverket i efteråret selv var på en felttur til Østafrika, lige som den danske rapports udgangspunkt var at sende medarbejdere til det østafrikanske land:

- Der findes en masse gode kilder: US Department of State, Human Rights Watch, FN og så videre. Alligevel brugte man penge på at sende danskere derned i 2014 og bruger penge på at lave en ny rapport i Sverige. Der er meget viden på området, og alene at så mange tager derfra og bliver udsat for det værste i Etiopien og Egypten indikerer, at det ikke er en dans på roser dernede, siger Anne Mette Kjær.

Dansk islæt i svensk rapport

På side 13 i den svenske Eritrea-rapport citeres den danske for følgende (oversat fra svensk):

"En række danske samarbejdspartnere drog i efteråret 2014 til Eritrea og fortalte, at forholdene i den hjemlige tjeneste var blevet forbedret, og at straffen for desertering og undvigelse (fra værnepligt, red.) er meget mildere, end der er rapporteret i lang tid. Dette er stort set i overensstemmelse med oplysningerne fra Landinfo (en del af den svenske udlændingestyrelse, red). Tre kilder, hvoraf den ene er nævnt, citerer en repræsentant for regeringen for, at Eritreas regering ikke opfatter desertører og folk, der flygter fra værnepligt som forrædere eller politiske modstandere."

Ikke dansk anliggende

I en mail til DR Nyheder skriver Udlændingestyrelsens presseansvarlige, Nils Bak:

- Hvad andre lande foretager sig er ikke et dansk anliggende. Du må høre de lande om deres afgørelser. Husk, der er jo tale om konkrete, individuelle afgørelser ud fra oplysninger i hver sag.

Nils Bak slår desuden fast, at de 13 kilder, som Udlændingestyrelsen interviewede i Eritrea i 2014, ikke har ændret deres udtalelser i rapporten. Og det er på det grundlag, at eritreere får asyl, fremgår det af Nils Baks mail.

At den danske rapport skulle danne grundlag for asylbehandlingen af eritreere vurderer policychef hos Amnesty Sune Buch Segal som meget usandsynligt:

- Det fejlagtige, rosenrøde billede, som stadig fremgår af rapporten, har heldigvis ikke dannet praksis i den danske asylbehandling. For så ville anerkendelsesprocenten simpelthen ikke ligge på 98 procent, siger han og fortsætter:

- Men risikoen for, at man man kan ændre praksis er til stede, så længe rapporten ikke er trukket tilbage.

DR har forsøgt at få svar fra Migrationsverket, som endnu ikke har haft tid til at besvare DR Nyheders spørgsmål. Vi følger op, når det vender tilbage.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube