Tema Grænsekontrol

Sverige udvider id-kontrol

Fra i dag skal alle passagerer, der rejser til Sverige fra Danmark, vise gyldigt id.

Sverige udvider nu kontrollen ved grænsen. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Som en reaktion på det flygtningepres, Sverige oplever, har landet i dag udvidet id-kontrollen ved grænsen. Det betyder, at danske transportører har pligt til at sikre, at ingen krydser grænsen mellem Danmark og Sverige illegalt. Det forventes, at særligt togtrafikken vil blive ramt af forsinkelser.

Bøder på 40.000 danske kroner

Der er kontrolposter flere steder i landet. På togperronen i Kastrup lufthavn har DSB hyret private sikkerhedsfirmaer til at foretage id-kontrol af passagerer, der rejser mod Sverige. Ifølge tal fra Migrationsverket rejser 81% nemlig ind i Sverige uden gyldigt id.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

Hvis passagerer uden gyldigt id ankommer til Sverige med færger, fly, tog eller busser fra Danmark, risikerer transportørerne at blive afkrævet over 40.000 danske kroner i bøde. Det er den såkaldte transportøransvarslov, der nu tages i brug.

Færre skal til Sverige

Det er endnu uklart, hvordan transportøransvaret skal håndhæves, men svenskerne ser det som et nødvendigt skridt for at nedbringe antallet af flygtninge og migranter, der strømmer til landet.

- Skulle antallet af personer, som kommer til Sverige via Danmark blive kraftigt reduceret, så kan regeringen vælge at hæve id-kontrollen igen, men indtil videre gælder dagens beslutning i seks måneder, udtalte den svenske infrastrukturminister, Anna Johansson, ved et pressemøde den 18. december.

Se hvordan togpassagerer kommer fra Danmark til Sverige, efter Sverige har udvidet id-kontrollen ved grænsen:

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube