Syv personer tiltales for ulovlig hjælp til udlændinge

Anklagemyndigheden går efter bødestraf, selv om straframmen giver mulighed for fængsel.

De syv er tiltalt for at hjælpe udlændinge i dagene omkring den 7. september, hvor en stor gruppe flygtninge og migranter kom til Danmark. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har besluttet at rejse tiltale mod i alt syv personer for at have hjulpet udlændinge med ulovligt at opholde sig i Danmark og ulovligt at rejse gennem landet for at tage til Sverige.

Det skulle være sket i dagene omkring den 7. september sidste år, og sagerne har ifølge politiet været en del fremme i pressen.

- Som følge af flere af de impliceredes offentliggørelse af deres handlinger på de sociale medier har vi har valgt at melde ud, at vi nu har besluttet at rejse tiltale i i alt fire sager med syv sigtede personer, oplyser chefanklager Henriette Rosenborg Larsen.

Hun siger, at udgangspunktet for strafudmålingen i den type sager er fængsel, men på grund af sagernes særlige omstændigheder, har anklagemyndigheden besluttet kun at gå efter bødestraf til de tiltalte.

Desuden henviser chefanklageren til sagen fra Østjylland, hvor en 41-årig mand for nylig fik en bøde for at køre fem afghanere fra Tyskland til færgen i Grenå.

/DR Nyheder/

De syv er tiltalt for at hjælpe udlændinge i begyndelsen af september, hvor en stor gruppe flygtninge og migranter kom til Danmark.

Opslået af DR Nyheder på 20. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube