Taxiråd til chauffører: Pas på menneskesmugling

Fire taxichaffører er blevet taget i at transportere flygtninge over Øresundsbroen.

Taxichauffører skal være ekstra opmærksomme, inden de kører til Sverige. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

Det kan godt være, at de danske taxier ikke er omfattet af transportøransvaret, når de krydser Øresund for at komme til Sverige.

Men det er stadig ulovligt at transportere flygtninge, der ikke har papirerne i orden, over Sundet. Derfor skal taxichaufførerne være ekstra opmærksomme, inden de tager passagerer med til Sverige.

Det siger Trine Wollenberg, der administrerende direktør i dansk Taxi Råd.

- Selv om transportøransvaret ikke gælder for taxierne, er der stadig noget, der hedder menneskesmugling. Derfor råder vi chaufførerne til at tjekke, at passagerne har lovlige indrejsepapirer, inden de krydser landegrænser, siger hun.

Meldingen kommer, efter de svenske myndigheder har taget fire chauffører med flygtninge på passagersædet.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt, og det betyder, at vores anbefalinger ikke kan siges nok gange, siger Trine Wollenberg.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube