Tema Terrorsagen

Terrorsagen: 20-årig tiltalt gentog ’det husker jeg ikke’ igen og igen

Anklager udspurgte 20-årige LE om centrale detaljer i terrorsag, som han ikke kan erindre.

Opgang 38 i Mjølnerparken spiller en central rolle i den såkaldte terrorsag. Det er her, hvor to tiltalte på 20 og 23 år mødte Omar El-Hussein umiddelbart efter skyderiet på Krudttønden. (© DR Nyheder)

På andendagen i den store terrorsag i Københavns Byret, satte den 20-årige LE fra Mjølnerparken i København sig i midten af byrettens største retssal for at svare på spørgsmål fra både anklageren og de fire forsvarere.

- Det husker jeg ikke.
- Det kan jeg ikke huske.
- Det tror jeg ikke, lød svarene fra den unge mand, der var iklædt sorte kondisko, og igennem den fem timer lange seance nærmest konstant støttede sit hoved med sin venstre hånd.

Terrorsagen

Over et år efter angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København kører retssagen nu mod fire mænd i Københavns Byret. De er tiltalt for at have hjulpet Omar el-Hussein, efter han havde angrebet Krudttønden. Følg retssagen her.

Gå til tema

På intet tidspunkt nægtede han at svare, men ofte huskede han ikke, hvad formålet med hans handlinger var.

Et af de springende punkter er tidspunktet omkring klokken 17.00 lørdag d. 14. februar 2015, hvor LE sammen med kammeraten BH går i området mellem Mjølnerparken på Nørrebro og Bispebjerg Station. Her mødes de med en tredje person, der ankommer med en aflang taske. En taske, som politiet mener indeholder den M95-riffel, som Omar El-Hussein benyttede under angrebet på Krudttønden.

Husker ikke møde med Omar El-Hussein

Men 20-årige LE husker ikke, hvem han mødtes med.

- Det kan jeg ikke huske, forklarede han anklageren.

Tidligere har LE ellers forklaret politiet under en afhøring, at personen han mødtes med, netop var Omar El-Hussein.

På samme måde kunne LE ikke huske, hvorfor han efterfølgende gik ind på en genbrugsstation i Mjølnerparken, kom ud med en hvid plasticpose og smed den på jorden.

Til gengæld kunne han godt huske, at han kort efter skyderiet ved Krudttønden mødtes med 23-årige IA, som han betegnede som sin bedste ven og så Omar El-Hussein i naboopgangen. Det møde fandt sted cirka tre kvarter efter skyderierne.

I en tidligere afhøring har LE fortalt til politiet, at han havde hørt Omar sige det arabiske ord Rasahs, der betyder maskinpistol. Men i dag var forklaringen en anden.

- Jeg har misforstået det.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube