Tidslinje: Her er Movias tidligere shitstorme

I løbet af de sidste to år har busselskabet Movia haft flere udskældte reklamer på busserne.

En busreklame for Danskernes Parti har fået Movias kunder til at rase. (Foto: Emma Toft Web og Mobil)

En reklame for det højrenationale Danskernes Parti skaber lige nu voldsom debat på trafikselskabet Movias Facebook-side. Nogle brugere opfordrer Movia til at fjerne reklamen, der har ordlyden "Dine børn fortjener et dansk Danmark". Andre brugere mener, at reklamen er "fin".

Det er langt fra første gang, at reklamer på de gule Movia-busser skaber debat. For blot et år siden ramte en anden reklame-sag medierne med et brag:

Reklamen, som Movia pillede af busserne igen.

Torsdag den 30. april 2015 fjernede Movia en kampagne fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, der opfordrede til et boykot af israelske bosættervarer, fra deres busser. Ifølge trafikselskabet selv skyldtes beslutningen, at Movia fandt reklamen ”unødigt stødende”.

Områdechef Camilla Struckmann begrundede beslutningen sådan her:

- Det gør vi ud fra en samlet vurdering af reklamens indhold og budskab. Set i lyset af at det handler om Israel, og at det lige præcis med landet Israel er svært at adskille nation fra religionen jødedom. Det i kombination med at det er et aggressivt budskab, som boykot jo er, så har vi vurderet, at den blandt andet virker unødigt stødende.

Senere viste det sig, at israelske organisationer havde forsøgt at påvirke Movia til at droppe kampagnen. Det viste en aktindsigt, som DR fik i klagerne. Af aktindsigten fremgik det, at under 20 af de klager, der blev indgivet, før kampagnen blev taget af busserne, var skrevet på dansk. DR Nyheders optælling viste, at over 60 af klagerne var skrevet på engelsk, og at cirka 45 af dem var helt eller stort set enslydende.

Stripklubben

I juni 2015 blussede endnu en debat op. Denne gang prydede en reklame fra Stripklubben Mirage bagenden af fem Movia-busser i København. Reklamen viste også en bagende – dog en kvindelig en af slagsen.

Debatten om reklamen startede, da Mette Christine Schou Frandsen skrev på Movias Facebook-side:

”Hvordan kan I forstille jer at den her reklame er ok at smide i ansigtet på os alle sammen?”

Reklamen blev trukket tilbage, og centerchef i Movia, Søren Englund, sagde til tv2:

- Der er lavet en fejlvurdering, og derfor tages reklamen ned i dag.

- Den er på grænsen til at være pornografisk. Reklamen er meget stor. Man kan i hvert fald ikke undgå at se den i gadebilledet.

De nye bryster

I 2014 blæste debatten om nye bryster på busserne.

Silikonebrysterne var klistret på busserne i flere år, og bag reklamerne stod privatklinikken Nygart, som siden 2007 havde købt sig til reklame på de københavnske busser. Men kritikken af brysterne tog til, og i 2014 klagede medlemmerne i Facebook-gruppen ”Brysterne på bussen” til Movias bestyrelse.

Sagen blev diskuteret i bestyrelsen, som besluttede at beholde reklamen. Det fik Dansk Kvindesamfund til at klage til ombudsmanden, skrev avisen.dk - men ombudsmanden sagde senere god for reklamen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube