Tragisk nat på motorvejene: Fire omkommet i ulykker med spøgelsesbillister

To gange på én nat var spøgelsesbilister årsag til dødsulykker.

Hillerødmotorvejen var sent lørdag rammen om en af nattens to dødsulykker med en spøgelsesbilist. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det var en 29-årig mand fra Hillerød, der sent lørdag aften var årsag til en dødsulykke på Hillerødmotorvejen. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau søndag morgen.

Han kørte i den forkerte retning på motorvejen, da hans bil stødte frontalt sammen med en anden personbil.

- Den 29-årige blev dræbt, og det samme gjorde to personer i den bil, som blev påkørt. Der er tale om et ægtepar fra København. En mand på 77 år og en kvinde på 75 år, siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi til Ritzau søndag morgen.

Ulykken, der ikke involverede andre personer eller køretøjer, skete mellem frakørsel ti Farum og frakørsel otte Værløse i sydgående retning.

82-årig dræbt på Holbækmotorvejen

Ved 19.30-tiden samme aften kørte en 82-årig mand i den forkerte retning på Holbækmotorvejen og ramte en modkørende bil frontalt.

De to personer i den anden bil, en 41-årig mand og hans halvandet år gamle søn, overlevede, mens den ældre mand omkom

De seneste tal viser ellers, at antallet af spøgelsesbilister på de danske motorveje er blevet halveret på fem år. I 2015 var der 103, mens der i 2010 blev noteret 199 bilister.

Det skrev vi om for godt en uge siden her.

/DR Nyheder/

  • Vejdirektoratets anbefalinger til, hvad man skal gøre, hvis man ser eller hører om en spøgelsesbilist:
  • Hold til højre. Spøgelsesbilisten tror typisk, at vedkommende befinder sig på en tosporet landevej og vil i de fleste tilfælde holde til højre i hans retning - altså køre i overhalingsbanen.
  • Undgå at overhale og sæt farten ned - men tilpas hastigheden, så andre bilister ikke begynder at overhale dig.
  • Forsøg aldrig at stille dit køretøj i overhalingsbanen for at stoppe en spøgelsesbilist.
  • Hvis det er muligt, så kør fra på et sideanlæg eller en frakørsel og afvent melding i radioen.
  • Hvis du møder en spøgelsesbilist, skal du straks melde det til politiet på 112.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube