Tre grunde til at børn slår i skolen

Manglende respekt for skolens ansatte er en af årsagerne til, at lærere og pædagoger oftere udsættes for vold af elever, vurderer to eksperter.

Et barn kaster en bog gennem klassen eller slår ud efter læreren, sker det derfor typisk i ren og skær afmagt, siger Lone Beyer fra Børnerådet. (© (c) DR)

Slag, spark og kast med genstande. I alt 38 skoler fik sidste år et påbud, fordi der hersker store problemer med elever, der opføre sig voldeligt over for skolernes ansatte.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og psykolog, skoleleder og medlem af Børnerådet, Lone Beyer, giver her tre forklaringer på, hvorfor der er børn, som slår voksne.

1: Når kravene bliver for voldsomme

Ifølge Lone Beyer handler langt de færreste børn i skolealderen“forsætligt”, når de reagerer aggressivt over for en voksen i skolen. Derimod opstår mange konflikter mellem lærer og elev, fordi barnet gentagne gange oplever ikke at kunne overskue eller magte de krav, det bliver stillet i skolen.

Når barnet kaster en bog gennem klassen eller slår ud efter læreren, sker det derfor typisk i ren og skær afmagt, forklarer Lone Beyer.

- Når vi er i afmagt, så bruger vi sådan nogle lidt mere primitive forsvarsmekanismer: vi går til angreb, vi flygter, eller vi bliver helt passive, siger hun.

Ifølge Lone Beyer er den slags reaktioner ikke noget særsyn på især de små klassetrin, hvor arme og ben gerne “sidder lidt mere løst”, og børnene generelt er mere urolige.

Men i takt med, at børnene bliver ældre, ændrer de voksnes forventninger sig, og når børnene nærmer sig tredje klasse, er forventningen, at de er mere klar til at tage imod læring og leve op til de voksnes krav.

Og er de ikke det, fører det meget ofte til konflikt, forklarer Lone Beyer.

- Fordi barnet igen og igen oplever ikke at gøre det rigtige og få skæld ud, mens den voksne synes, man hele tiden korrigerer barnet, uden det hjælper noget. Og det kan godt føre til, at der bliver kastet en stol, eller at bøgerne farer gennem lokalet, siger hun.

For de voksne handler det derfor om i højere grad at justere krav og forventninger i forhold til det enkelte barn. Særligt nu, hvor den almene folkeskole skal rumme flere børn, der tidligere ville have gået på specialskoler.

- Der er ingen af os, der kan vokse og trives og udvikles, hvis vi hele tiden får at vide, vi er forkerte, siger Lone Beyer.

2: Når far og mor taler grimt om læreren

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, der er sket en stor ændring i, hvordan forældre ser på læreren.

- Vi har glemt at lære vores børn, at i skolen, der er det sådan set læreren, der har autoriteten, siger hun.

- Når jeg siger, vi skal have sele på i bilen, når vi kører, at barnet skal samle det op, det har smidt på gulvet. Eller når jeg har sagt, at nu vil far og mor have den her samtale færdig, inden vi bliver afbrudt, så skal barnet lære at høre efter, fordi jeg siger det, forklarer Margrethe Brun Hansen. (© (c) DR)

Lone Beyer fra Børnerådet er enig.

- I mange år har det jo været sådan, at det er legalt at side hjemme ved aftenmadsbordet og snakke om, at den og den lærer ikke opfører sig ordentligt eller underviser som en idiot. Hvis et barn igen og igen oplever, at dets forældre italesætter læreren på en negativ måde, så får det også konsekvenser, når barnet er i undervisningen, siger hun.

Selvom forældrene bærer en stor del af ansvaret for, at børnene har den fornødne respekt for lærerne, så har lærerne også selv et ansvar. Den inddragende pædagogik, som begyndte at vinde frem i 1970’erne, har måske taget overhånd, mener Margrethe Brun Hansen.

- Lærerne må lære at påtage sig autoriteten igen. Tør turde skælde ud, tør turde tage det ansvar, forklarer hun.

3: Når man ikke har lært at høre efter

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener også, at børn i dag bliver taget for meget med på råd, og det tager de med sig hen i skolen og kan reagere vredt, når eksempelvis læreren stiller krav.

Forældrene skal i stedet lære deres børn, at voksne autoriteter har nogle erfaringer, som betyder, at børnene skal gøre, som der bliver sagt.

- Når jeg siger, vi skal have sele på i bilen, når vi kører, at barnet skal samle det op, det har smidt på gulvet. Eller når jeg har sagt, at nu vil far og mor have den her samtale færdig, inden vi bliver afbrudt, så skal barnet lære at høre efter, fordi jeg siger det, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Det vil også smitte af i skolen, hvis børnene lærer at høre efter derhjemme, mener hun.

- Når man går i skole, er det læreren, der har ansvaret for, at du får lært nogle ting. Han ved mere end dig, og derfor skal du lytte efter, hvad han siger, lyder det fra Margrethe Brun Hansen.

Hos forældreforeningen Skole og Forældre mener formand Mette With Hagensen, at både lærere og forældre skal blive bedre til åbent at tale om problemerne og slå ned på dårlig opførsel:

Mette With Hagensen, landsformand, forældreforeningen Skole og Forældre

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube