Det vrimler med tyske turister på den jyske vestkyst, og de er meget begejstrede.

Selv om der endnu er lang tid til sommerferien, er der allerede godt gang i sommerhusudlejningen på den jyske vestkyst. For de tyske turister er nemlig begyndt at indfinde sig.

- Vi er her for at fejre en venindes fødselsdag, men jeg er kommet på ferie i Danmark, siden jeg var barn. Og det var kærlighed ved første blik, siger Robert Wöge, der kommer fra Kassel.

Et andet sted på stranden er Petra Besler også ude at nyde blæsevejret med sin veninde.

- Vi kommer her, fordi her er fred og ro, luften er skøn, og man kan komme helt ned i gear, siger hun.

For både Robert Wöge og Petra Besler er omgivelserne vigtigere end et luksuriøst sommerhus.

- Luksus er overhovedet ikke vigtigt. Det er meget vigtigere, at alt andet er i orden. At man kan sidde et skønt sted og bare slappe af. Ting som pool og boblebad er ikke vigtigt, siger Petra Besler.

For Robert Wöge er det vigtigste, at der er pænt og rent i sommerhuset.

- Ellers stiller vi ikke de store krav, siger Robert Wöge.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube