Udenlandske stråmænd fordufter i sager om konkursfusk

Myndighederne kan ikke altid finde de ansvarlige ved mistanke om konkursfusk.

Langt størstedelen af de forsvundne har udenlandsk-klingende navne. 'Det er klart uacceptabelt, at man ved fiksfakserier forsøger at undgå en konkurskarantæne', siger Justitsminister Søren Pind. (Foto: MODELFOTO © ColourBox)

Når direktører i konkursramte danske virksomheder har handlet så groft uforsvarligt, at de ifølge kurator skal idømmes karantæne, er direktøren i mange tilfælde en udenlandsk stråmand, som er sporløst forsvundet.

Det viser er kulegravning af området, som P1 Orientering har foretaget.

- Desværre er det sådan, at i en del af de her konkurskarantænesager, der kan vi se et mønster, at folk med udenlandsk statsborgerskab indgår i selskabsledelsen, og når det så går galt, og det viser sig, at her er der begået en massiv skatte- eller momsunddragelse, så er de væk, siger Henrik Rothe, der er retspræsident i Sø- og Handelsretten.

- Vi kan jo ikke udelukke, at de er i Danmark, men vi kan ikke finde dem.

367 personer står i register

Landets retskredse har i lidt over to år haft mulighed for at idømme selskabsledere karantæne fra at deltage i ledelsen af dansk erhvervsliv, hvis personen har handlet groft uforsvarligt i det konkursramte selskab. Karantænen er oftest på tre år.

Loven har været meget brugbar, og er da også blevet brugt flittigt, påpeger flere kuratorer over for P1 Orientering. Den 1. marts i år stod der ifølge Erhvervsstyrelsen 367 personer i registeret.

Forsvundne har udenlandske navne

Hvem der er registreret med konkurskarantæne er hemmeligt, for området blev undtaget fra aktindsigt, da registret blev oprettet.

Erhvervsstyrelsen har afslået at give P1 Orientering indsigt i en anonymiseret sammentælling, der viser de registreredes nationalitet.

P1 Orientering

Du kan høre mere om de forsvundne udenlandske konkursdirektører i Orientering på P1 ca kl. 17.07 og resten af ugen. Find udsendelsen her.

Men et datatræk fra Statstidende, hvor retskredsene indrykker annoncer, når de ikke kan finde en direktør eller et bestyrelsesmedlem i forbindelse med en mulig konkurskarantæne, viser, at det er sket mere end 100 gange i perioden juni 2014 til februar 2016.

Orienterings gennemgang af sagerne viser, at de forsvundne har registreret sig på adresser over hele verden - fra Sverige, Storbritannien og Australien til Ukraine, Rusland, Syrien og Irak.

Langt størstedelen af de forsvundne har udenlandsk-klingende navne.

Svært at ramme stråmænd

Ifølge Boris Frederiksen, der er kurator på en del konkurssager, falder sagerne om de forsvundne udenlandske direktører og bestyrelsesmedlemmer i to grupper.

Den ene gruppe er de udenlandske selskabsledere, som antageligt har været involveret i driften af selskabet, men så, samtidig med at de har opgivet selskabet, er rejst tilbage til der, hvor de kom fra.

Hvis man gerne vil lave en stråmandskonstruktion, hvor det er risikofrit for stråmanden, så skal man vælge en udenlandsk stråmand.

Boris Frederiksen, kurator

Den anden gruppe er der, hvor kurator ifølge Boris Frederiksen ”sidder tilbage med en fornemmelse af”, at de her udenlandske direktører i virkeligheden aldrig har været involveret i driften og derfor i højere grad har karakter af stråmænd eller –kvinder:

- Der er da ingen tvivl om, at det er en udfordring, at de her udenlandske selskabsledere – uanset om de har en reel eller ikke en reel rolle i selskabet – er svære at ramme med konkurskarantænesagerne. Så det åbner op for, at hvis man gerne vil lave en stråmandskonstruktion, hvor det er risikofrit for stråmanden, så skal man vælge en udenlandsk stråmand, siger Boris Frederiksen.

Regler bør strammes op

Advokat og kurator Henrik Sjørslev, der også har mange konkurskarantænesager, mener, at der bør strammes op på reglerne for udlændinge bosat uden for Danmark, når de skal registreres som ledere i danske selskaber.

- Det er for nemt at misbruge udenlandske identiteter i de her sager, siger Henrik Sjørslev.

- Enten er det for nemt at misbruge dem som stråmænd med deres vilje eller også er det for nemt at bruge deres navne også mod deres vilje.

Henrik Sjørslev har et helt konkret bud på, hvordan der kan strammes op:

Det er for nemt at misbruge udenlandske identiteter i de her sager.

Henrik Sjørslev, kurator og advokat

- Det, jeg vil foreslå, er, at ledelsesmedlemmer, der er bosat i udlandet, skal skrive under på deres indtrædelse foran en notar i det land, hvor de nu hører hjemme – det vil sige foran en domstolsmyndighed, der dels bekræfter, at de er den, de udgiver sig for at være, og dels bekræfter, at de har forstået, hvad det er, de foretager sig, siger Henrik Sjørslev.

Minister vil følge området tæt

Justitsminister Søren Pind vil nu bede sit ministerium følge området tæt:

- Det er klart uacceptabelt, at man ved fiksfakserier forsøger at undgå en konkurskarantæne, man ellers skulle have været idømt, siger Justitsministeren, der bestemt ikke vil afvise, at der kan blive tale om at justere reglerne ”for bedre at dæmme op for stråmandsvirksomhed”.

Sådan fungerer konkurskarantæne:

  • Loven om konkurskarantæne trådte i kraft 1. januar 2014.
  • Loven giver myndighederne mulighed for at idømme en konkursramt selskabsleder op til tre års karantæne fra at bestride en lederpost i et selskab, hvis det kan bevises, at den pågældende har handlet 'groft uforsvarligt' i det konkursramte selskab.
  • Der stod 367 personer i konkurskarantæneregisteret 1. marts.
  • Konkurskarantæneregisteret er ikke offentligt tilgængeligt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube