Tema Må der være forskel?

Undersøgelse: Fattige må undvære sociale arrangementer

Fattige i Danmark må ofte droppe sociale arrangementer og har færre materielle goder, viser SFI-undersøgelse.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Fødselsdagsfesten i weekenden bliver droppet, fordi der ikke er råd til gave. De hullede bukser bliver ikke skiftet ud, fordi det er der heller ikke råd til. Og besøget hos tandlægen er helt sparet væk.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) "Fattigdom og afsavn" viser, at fattige børn og voksne lider flere materielle og sociale afsavn end resten af befolkningen.

Må der være forskel?

Der er forskel på folk – og hvad så? I Danmark har vi længe været et af verdens mest lige lande. Men dét til trods er der stor forskel på livet som rig eller fattig, og de senere år er uligheden steget. I nyt tema ser DR på, hvordan det faktuelt står til med uligheden i Danmark. Motiverer ulighed til at arbejde, og er den nødvendig for at drive et samfund fremad? Eller slukker den håb og skaber polarisering? Følg debatten på #drforskel.

Gå til tema

Det er særligt de sociale aktiviteter, der bliver sparet på, hvis man er såkaldt økonomisk fattig dansker, siger SFI forsker Lars Benjaminsen til Ritzau.

- Det betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i samfunds- og hverdagslivet i samme grad, som de fleste andre mennesker.

Selv om der ikke er et markant større omfang af afsavn blandt børn i økonomisk fattige familier, har de dog flere afsavn end børn i ikkefattige familier.

Ti procent af børnene har, ifølge forældrene, af økonomiske grunde måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen eller med kammerater, mod kun en procent af børnene i de ikkefattige familier.

Seks procent har af økonomiske grunde undladt at købe fødselsdagsgaver til klassekammerater, mod kun to procent af børnene i de ikkefattige familier.

Om undersøgelsen:

  • Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og som derefter blev vedtaget som officiel dansk økonomisk fattigdomsgrænse af den daværende regering.

  • Her anbefalede ekspertgruppen, at man skulle måle fattigdom på, om en person tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten.

  • Det betyder, at en person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

  • En procent af befolkningen var at finde under fattigdomsgrænsen, som dog blev sløjfet, da den nuværende regering trådte til.

  • I alt har SFI interviewet 1036 økonomisk fattige og 1071 økonomisk ikkefattige via et spørgeskema, hvor de måler på 49 indikatorer, blandt andet mad, tøj, bolig og sociale aktiviteter. Og der er forskel på, hvor slemt det står til.

  • 21 procent af de adspurgte siger blandt andet, at de ikke har afsavn på nogen af de 49 indikatorer, mens 32 procent har afsavn på ti eller flere af indikatorerne.

/ritzau/

- Det betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i samfunds- og hverdagslivet i samme grad, som de fleste andre mennesker, siger SFI forsker.

Opslået af DR Nyheder på 26. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube