Unge foretrækker stadig gymnasiet frem for erhvervsuddannelser

Gymnasiet oplever det største ansøgertal i 15 år, mens erhvervsuddannelserne bevarer status quo.

Indsatsen for at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse er ikke lykkedes. Ansøgningstallet er status quo. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Når fremtiden står for døren, foretrækker størstedelen af de unge fortsat bøgerne på gymnasiet frem for de mere praktiske erhvervsuddannelser.

Tre ud af fire, 99.218 eller 74,3 procent, har sendt en ansøgning til gymnasiet, mens kun knap hver femte, 18,4 procent, vil starte på en erhvervsuddannelse. Det viser årets ansøgertal, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har offentliggjort.

Sidste år søgte 73,9 ind på det almene gymnasium, erhvervsgymnasierne og HF, mens 18,5 havde valgt en erhvervsudddannelse.

Tallene vækker glæder hos Ellen Trane Nørby minister for børn, undervisning og ligestilling.

- Men vi skal også sørge for, at de unge vælger den rigtige uddannelse - både for dem selv og for samfundet. Vi skal være bedre til at vise de unge, at der er gode muligheder for videre uddannelse efter en erhvervsuddannelse, mener hun.

Med erhvervsuddannelsesreformen blev der sidste år indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Politikerne er endnu ikke enige om, hvorvidt karakterkravet skal være 02 eller 4 for at komme ind på et gymnasium.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube