Vi ser vores venner mindre end vi gerne vil

Nære venner er vigtigt for livskvaliteten og sågar godt for sundheden. Men det kniber med at finde tiden til at se vennerne, viser undersøgelse.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

To ud af tre danskerne mener, at det er vigtigt for livskvaliteten at få set nære venner ofte.

Alligevel ser seks ud ti de nære venner mindre, end de ønsker sig.

Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for DR Nyheder.

Problemet for de fleste er, at det er svært at finde tiden.

Halvdelen af de adspurgte får set for lidt til deres venner, fordi det er svært at finde et tidspunkt, hvor begge parter kan. Og 44 procent fortæller, at de mangler tid til vennerne på grund af arbejde.

Også afstanden til vennernes hjem betyder noget: en tredjedel siger, at afstanden mellem egen og venners bopæl gør, at de ser mindre til dem.

En fjerdedel fortæller, at de mangler tid til vennerne, fordi de har travlt med familien.

Venner godt for helbredet

Der er ellers al mulig grund til at få set de nære venner. Det er simpelthen godt for helbredet, viser forskningen.

- Man kan se, at mennesker, der har mange sociale relationer og holder dem ved lige, har mindre sygdom og de lever længere end folk, der har ingen eller få venner, siger Bente Klarlund Pedersen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at samvær med venner er mere fremmende for sundheden end samvær med familien.

Sagen kort

  • 66% er helt eller delvist enige i, at 'Det er vigtigt for min livskvalitet at se nære venner ofte'
  • 63% svarer, at de ikke ser nære venner så ofte, som de kunne ønske sig.
  • Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.060 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 29. januar – 4. februar 2016.

Folk, der holder deres venskaber ved lige, har mindre sygdom og lever længere.Har du nogen, du savner at se?

Opslået af DR Nyheder på 25. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube