Havnebadet ved Fisketorvet i København dannede ramme om maveplask-konkurrencen.

- 'DM i vandbombe' er det eneste danmarksmesterskab, hvor overvægt er en fordel.

Sådan lyder vurderingen fra arrangøren PlayPark, der i dag afholdt konkurrencen for tredje gang.

Lige som i OL-disciplinen udspring belønner dommerne kreativitet og teknik, men her er det også plaskets størrelse.

Det var gratis at deltage i herre- og dame-kategorierne, og både store som mindre udspringere kastede sig frygtløst ud fra det 3,5 meter høje tårn.

Bo ”Polarbamsen” Andersen på 140 kilo sikrede sig finalesejren med en massiv bombe, hvor han landede med bagen først.

Både han og den kvindelige vinder får halvt års medlemsskab hos Fitness DK og en tur med Copenhagen Boat Rent, oplyser arrangøren.