Melina fra Glostrup havde hørt godt efter, da hendes mor fortalte, hvordan en meteorit ser ud.

For en gangs skyld var det den rigtige beslutning ikke at rette sig efter, hvad den voksne i skolen sagde.

I hvert fald for 6-årige Melina Hybel Jensen, der går på Skovvangsskolen i Glostrup.

I går fandt hun nemlig en af de fineste meteorit-rester, der indtil videre er fundet fra Ejby-meteoritten, som slog ned i lørdags.

- Jeg viste stenen til en voksen, men hun sagde bare jeg skulle smide den ud igen, siger Melina til lektor Henning Haack, som er på besøg for at kigge på det lille stykke ydre rum.

- Sagde hun, du skulle smide den ud? Det gjorde du heldigvis ikke. Det var da godt. Det havde da været ganske forfærdeligt, siger Henning Haack.

Melina havde forinden talt med sin mor om, at der var fundet en meteorit i Ejby, og derfor brugte hun sit frikvarter i skolen på at lede efter en af rummets skatte.

Henning Haack fortæller den 6-årige pige, at meteoritten nu skal sendes til Italien for at blive undersøgt nærmere.

Se Melina fortælle sin historie i videoen øverst i artiklen, hvor Henning Haack også fortæller, hvordan man kan genkende en meteorit.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube