DR's Detektor har set på, hvad der skal til, for at Danmark kan påvirke Saudi-Arabien via kritisk dialog.

Danmark har netop haft et erhvervsfremstød med kronprinseparret i spidsen på besøg i Saudi-Arabien, og flere politikere har påpeget, at det er vigtigt med en kritisk dialog over for Saudi-Arabien.

Men dialogen vil formentlig kun have en meget begrænset effekt. Det vurderer professor Martin Hvidt fra Zayed universitetet i Dubai til DR's Detektor.

- Den kritiske dialog med Saudi-Arabien forventer jeg ikke vil føre til ret meget i forhold til at påvirke Saudi-Arabien.

Danmark er en lille brik

Sidste år eksporterede Danmark for omkring 5 mia. kroner til Saudi-Arabien, mens vi ikke importerede særlig meget fra Saudi-Arabien. Derfor er der ifølge Martin Hvidt ikke et gensidigt forhold imellem landene.

- Vi er en meget lille brik i det Saudiske spil, og hvis vi virkelig har en kritisk dialog med Saudi-Arabien, så vil man registrere, at det eneste der sker, er at danske varer ikke længere er at finde på hylderne i Saudi-Arabien, siger Martin Hvidt.

Han understreger dog, at der kan være politiske grunde til, at man gerne vil føre en kritisk dialog, og dermed gøre sine standpunkter synlige over for landet.

Se mere om, hvordan lande kan påvirke hinanden i klippet øverst i artiklen.

Og se med i Detektor i aften klokken 20, hvor programmet ser nærmere på Saudi-Arabien.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube